Pressemeddelelse -
Q8 Rønne vinder prisen for Årets Station i distriktet
Forleden fik Q8 Rønne en rigtig god nyhed. Servicestationen blev nemlig kåret som Årets Q8-station i 2020 i distriktet, der dækker dele af Nordsjælland samt Bornholm. Det er en anerkendelse, der varmer hos teamet på Nordre Kystvej i Rønne.
Hvert år kårer Q8 Årets Station i hvert af deres fem distrikter i Danmark. I år gik den eftertragtede pris som Årets Station i Nordsjælland og Bornholm til Team Rønne, der har skilt sig ud ved at tiltrække kunder med deres høje standarder, formidabel service og god stemning i butikken.
”Stationen har overgået alle forventninger, og det kan mærkes på de bornholmske kunder,” fortæller Martin Hestbæk, der er Distriktschef hos Q8 Danmark og forsætter:
”Teamet har en helt unik optimisme, ærgerrighed og tilgang, der gør, at det er en super veldrevet station på alle områder”.
Et kundemøde i topklasse
For forretningschef Dennis Corlin handler det om at sikre, at kundemødet er i top, når bornholmerne triller forbi stationen på Nordre Kystvej. Derfor har fokus været på alt fra en pæn forplads og en indbydende butik til at sammensætte et salgsteam, der er drevet af at sikre kundens behov. For når kunderne er glade, butikken står skarpt og teamet er i højt humør, ja, så er det lidt sjovere at komme på arbejde.
Derfor glæder det ham også, at de nu stolt kan fremvise prisen som årets station i distriktet.
”Det at blive anerkendt for ens indsats er rigtigt vigtigt – og heldigvis noget, jeg mener, vi er rigtig gode til i Q8” fortæller en glad Dennis Corlin og afslutter:
”At vi kan skilte med sådan en anerkendelse, skaber meget glæde i teamet og danner base for nogle gode samtaler i butikken”.
For yderligere information kontakt
Marie Sheye Lund, Q8 Danmark
Tlf.: 42 12 64 19
Mail: presse@q8.dk
Emner
Kategorier
Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse
OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.