Gå til indhold
Q8 vil overhale danske og europæiske klimamål

Pressemeddelelse -

Q8 vil overhale danske og europæiske klimamål

Danmark og resten af EU skal være klimaneutral i 2050. Hos Q8 vil man i mål allerede i 2045. Det betyder, at CO2 udledningen for alle selskabets aktiviteter og produkter – herunder ikke mindst brændstof til transport – samlet set skal gå i nul. Og arbejdet er allerede i gang. Det fremgår af selskabets nye bæredygtighedsrapport.

Hos det danske selskab Q8 er man godt i gang med at arbejde sig hen imod at blive klimaneutrale i egen drift i 2030. Men selskabet er også gået ind i arbejdet med at kigge på sin kerneforretning – brændstof, der i dag transporterer mennesker fra A til B og holder gang i erhvervsmaskiner i bl.a. landbruget. Målet er, at alle Q8’s produkter og services er klimaneutrale i 2045.

”En bæredygtig udvikling kræver ren energi og klimaneutral transport. Her bærer en virksomhed som vores et stort ansvar, fordi vores kerneprodukt i dag er en del af klimaudfordringen. Derfor vil vi gerne hjælpe vores kunder med den grønne omstilling samtidigt med, at vi ikke indskrænker deres mulighed for mobilitet, men modsat sørger for, at de i højere og højere grad kan transportere sig ved hjælp af mere bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer – og med tiden på helt vedvarende energi,” siger Andrea Haag, Director Sustainability & Network hos Q8

Der foregår, ifølge Andrea Haag, i øjeblikket en spændende og vigtig udvikling for flydende brændstof. Et godt eksempel er, at man i dag fremstiller den fossilfrie biodiesel HVO100 af slagteaffald. Det er en løsning, som dieselbiler kan køre på allerede i dag, og som sparer miljøet op til 90 % CO2 sammenlignet med konventionel diesel. I Danmark har Q8 netop indgået en fireårig rammeaftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der bl.a. skal gøre det lettere for landets 98 kommuner at vælge produkter med lavere CO2-udledning. Det sker netop gennem køb af Q8 Biodiesel HVO100, som landets kommuner kommer til at kunne tanke på udvalgte stationer samt ved levering til hjemmetanke. Aftalen er et skridt på vejen mod Q8’s ambitiøse mål om at være klimaneutrale i hele værdikæden senest 2045.

Hos Q8 ser man også på el-markedet med stor interesse. Ud over ladestandere og infrastrukturen på selskabets egne stationer, har OKQ8 Scandinavia, som Q8 Danmark er en del af, opkøbt en markedsledende solcelleleverandør, så de allerede nu kan levere grøn strøm og dermed sikre vedvarende energi til kunderne. Andrea Haag forklarer:

”Vi har gang i en masse tiltag, der samlet set skal vækste vores fossilfrie forretningsområder. Og selvom el-markedet vil blive større, kommer der fortsat til at være behov for flydende brændstof i en årrække, og her er det vores opgave at sikre, at disse bliver fossilfrie.”

Udvalgte resultater fra Q8’s nye bæredygtighedsrapport:

  • 17 % lavere energiforbrug sammenlignet med basisåret 2014/15
  • 97.000 reddede måltider gennem Too Good To Go og Karma
  • 37 % lavere CO2e-udslip sammenlignet med basisåret 2014/15
  • 61 nye ladestandere på stationer skandinavisk

Hele rapporten er tilgængelig på Q8.dk, hvor man også kan læse mere om virksomhedens bæredygtighedsinitiativer.

For yderligere information kontakt:

Marie Sheye Lund, Communication Manager, Q8 Danmark A/S

Tlf.: 4212 6419

Mail: presse@q8.dk

Emner

Kategorier


Den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse

OKQ8 Scandinavia består af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark. Vi er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler vi efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Besøg os på Q8.dk.

Kontakt

Marie Sheye Lund

Marie Sheye Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 20978707

Velkommen til Q8 Danmark A/S!

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde, der er drevet af engagement for vores kunder, medarbejdere, ejere og omverden. Vi ønsker at blive "den foretrukne muliggører for bæredygtig bevægelse” og arbejder kontinuerligt med bæredygtige løsninger.

Q8 er en del af OKQ8 Scandinavia.

Q8 Danmark A/S og OK-Q8 AB i Sverige blev i 2012 slået sammen til ét skandinavisk selskab; OKQ8 Scandinavia. Vi arbejder under to forskellige varemærker, men med en fælles organisation, vision og værdier. Virksomheden ejes af OK ekonomisk förening og Kuwait Petroleum International, som ejer 50 % hver.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum