Blogindlæg -
Ramirent og Søfartsmuseet i Helsingør
Danmarks nye Søfartsmuseum er et unikt byggeri, bl.a. fordi der er tale om en meget kompleks opgave. Selve museet bygges nede i en 150 meter lang dok, hvor der langs siderne bliver udstilling, mens selve dokken bliver et uderum med plads til større udstillingselementer og arrangementer.
Ramirent bød i sommeren 2010 ind på opførelse af skurparken på byggepladsen, det var en selvstændig entreprise som vi vandt. Der blev oprettet opholdsområder og kontorer i 3 plan, en nødhjælpsvogn samt en vagtvogn. Samtidig er det også Ramirent, der har arrangeret rengøring af skurvognene og opsætning af printere, således at kunden får en løsning og ikke bare et produkt.
”Det er på mange måder vigtigt for os at være med i en så interessant byggesag som denne, dels fordi vi får noget ud af det i form af den entreprise vi vandt i sin tid, men også fordi der efterfølgende er mange andre fordele ved at være involveret i så stort et projekt”, fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.
Udover selve skurparken er Ramirents materiel også repræsenteret med andre emner på byggepladsen. Det skyldes bl.a. at en af Ramirent store kunder, E. Pihl & Søn A.S, er involveret i byggesagen, og de bestiller en stor del af det nødvendige materiel fra Ramirent.
Derudover bliver selve skurparken også løbende tilpasset efter de behov der opstår på byggepladsen, alt efter byggeriets forskellige faser. Det betyder eks. at der netop er leveret flere skurvogne til at optimere forholdene for et øget mandskab på pladsen.
Udover de umiddelbare fordele, giver byggesagen også gode muligheder for at styrke netværket. ”Der findes mange både små og store entreprenører på sådan en opgave, og dem vil vi jo gerne sørge for får kendskab og tillid til os. Derfor er vi interesseret i at vise, at vi har kvalitetsmateriel på pladsen og laver løsninger som fungerer”, siger André Bakke.
Her under kan du se en lille film om byggeprojektet, som giver et billede af de udfordringer, der løses på pladsen hver dag – og som Ramirent er stolte af at være en del af.
Læs mere om andre af Ramirents løsningsprojekter her:
http://www.ramirent.dk/nyheder/loesninger/
Bag om byggeriet
Tegnestuen BIG er skaberen af projektet, som realiseres af bygherren Maritim Museums Byg ApS. Projekteringen begyndte i september 2008, mens byggeriet blev igangsat september 2010, og hele Søfartsmuseet ventes at stå færdigt medio 2013. Processen er nu nået så langt, at man efter bl.a. at have tømt hele dokken for vand, i øjeblikket støber bundpladen og ydervæggene til museet, mens dele af de broer der skal skabe forbindelse over dokken prøvesamles i Kina. Læs mere om projektet på www.maritimmuseumsbyg.dk
Emner
- Licitation, maskiner
Kategorier
- ramirent
- udlejning
- materiel
- byggeprojekt
- skurvogn
- skurpark
- søfartsmuseum
- søfartsmuseet
- byggeri
- byggeplads