Pressemeddelelse -
Danske og økologiske RAWBITE er den perfekte snack til ethvert sommereventyr
Gør dig klar til sommeren med RAWBITE frugt- og nøddebarer. Den perfekte snack til hele sommeren, om du dyrker sport, ligger ved stranden eller besøger storbyer. RAWBITE er økologisk, vegansk certificeret og uden kunstige tilsætningsstoffer. Baren kommer i ni farvestrålende smagsvarianter, og særligt tre smage fremkalder følelsen af sommer og sol.
Solen står højere og højere, og sommeren er lige om hjørnet. Og om du er til gåture ved stranden, at dase ved poolen, vandreture, surfing, cykling eller traveture igennem Europas storbyer, så byder sæsonen på det hele. Udover drikkedunken og selvfølgelig solcremen, så skal man huske at give kroppen den energi, som den har brug for. Og denne sommer er der hjælp at hente, for den danske bar, RAWBITE, er den oplagte snack til enhver ferie. Det fortæller Lone Fabricius Westheimer, der er marketingschef i RAWBITE.
“Vi har skabt RAWBITE til den bevidste forbruger, der går op i sundhed og har en aktiv livsstil - også i ferien. RAWBITE er nem at tage med på turen, smager skønt og indeholder kun rene ingredienser. På den måde er baren den perfekte snack til ethvert sommereventyr.”

De farverige barer er det helt rigtige tilbehør til en sommer med smæk på oplevelserne. RAWBITE kommer i ni varianter i ni forskellige farver og er lavet til at ligge i tasken, om du så slapper af på stranden, klatrer, vandrer eller cykler sommeren tynd.
“Den passer lige til lommen eller tasken, for selvom solen står højt, der er fart på, og kroppen er varm, så smelter den ikke, ligesom den heller ikke bliver mast,” fortæller Lone Fabricius Westheimer.
Tre smage af sommer
Det er nemt at få øje på RAWBITE, der er pakket ind i farvestrålende emballage. 50 grams barerne består af tørrede frugter, nødder og krydderier af høj økologisk kvalitet.
“De indeholder kun naturligt sukker fra den tørrede frugt, er rige på fibre og mætter dig uden at tynge dig. Derfor giver RAWBITE støtte, om du så er ude at rejse, dyrker sport, er på arbejde eller bare soler dig ved stranden,” siger marketingschefen.
Leder man efter den gode smag af sommer, anbefaler Lone Fabricius Westheimer tre varianter, der passer særligt godt til den solrige sæson.
RAWBITE LIME er frisk, syrlig og sød i et samspil mellem dadler, lime og ingefær. Baren kan helt sikkert give et kick til enhver aktivitet i solen

Er man mere til tankeflugt til hvide sandstrande, bølgeskvulp og palmetræer, så er RAWBITE COCONUT lige noget for dig. Den består af dadler, cashewnødder, kokos, mandler og rosiner.

Sommeren betyder også røde bær, og hvis man er bærglad, må man ikke snyde sig selv for en bid af VANILLA BERRIES, der er en perfekt sød og sur mundfuld. Baren består af dadler, mandler og cashew, syrlige bær og et lille strejf af vanilje.

RAWBITE, der produceres i Danmark, forhandles i helsebutikker, Matas, 7/11, velassorterede supermarkeder og på rawbite.dk.
Emner
- Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler
Kategorier
- aktiv livsstil
- rejs med rawbite
- sommer
Idéen bag RAWBITE er helt simpel og ligetil: En frugt- og nøddebar, som er 100 % økologisk, vegansk, glutenfri, uden laktose og palmeolie - samt ikke tilsat sukker (indeholder naturligt forekommende sukker) eller farvestoffer. Kun 100 % rene ingredienser! Den rene, ærlige smag - baseret på kun tre hovedingredienser: Dadler, mandler og cashewnødder - giver dig den gode følelse af at spise med både god samvittighed og nydelse. Det understreger RAWBITE’s klare budskab: Mindre er mere - naturen har ikke brug for tilsætningsstoffer.
RAWBITE barer passer til en bevidst og aktiv livsstil. Perfekt at have med i tasken eller lommen. Barerne drypper, krummer, smelter eller fedter ikke - lige meget ved hvilken temperatur!
Pure Taste. Pure. Joy.