Pressemeddelelse -

Nye, økologiske proteinbarer til danskernes høje krav til snacks og mellemmåltider

Danskerne bliver stadig mere bevidste om deres kostvaner og efterspørger i højere grad sundere alternativer til snacks og mellemmåltider, der både tager hensyn til krop og klima. Det har RAWBITE tænkt ind i udviklingen af to nye proteinbarer. SMOOTH CACAO og CRUNCHY ALMOND er nemlig pakket med rene, økologiske ingredienser og en masse planteprotein

Meget tyder på, at det ikke længere er nok, at det smager godt og stiller sulten. Danskernes krav til mellemmåltider stiger, og der er især en voksende efterspørgsel på plantebaserede proteinbarer. Det erfarer RAWBITE, der er en af de helt store danske producenter af frugt- og nøddebarer. Virksomheden har haft stor succes med deres kompromisløse tilgang til ingredienslisten på deres produkter. En tilgang, der er i tråd med det nye plantebaserede fokus i De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og de officielle kostråd i Danmark.

“Selvom danskere har høje krav til snacks og mellemmåltider, kan den travle hverdag dog gøre det svært at finde tid til at forberede hurtige, sundere alternativer, der lever op til de mange krav,” udtaler Lone Fabricius Westheimer, der er marketingschef i RAWBITE. Hun mener, at det kan være en af forklaringerne på den stigende efterspørgsel på sundere snacks, man let kan have med på farten, såsom protein-, frugt- og nøddebarer. Nu lancerer RAWBITE to nye proteinbarer, der med rene og økologiske ingredienser bliver et frisk og smagfuldt pust til det nuværende udvalg af proteinbarer på markedet.

To nye proteinbarer: Power og ren smag i hver bid

De nye proteinbarer fra RAWBITE hedder SMOOTH CACAO og CRUNCHY ALMOND, og de er begge fulde af protein med mere end 20 procent planteprotein. Det gør dem til et oplagt valg, hvis man ønsker at øge sit daglige proteinindtag - om man så tanker op efter en hård træning, ønsker en grønnere livsstil eller bare har brug for en nem og mættende snack.

SMOOTH CACAO-baren er lavet med få, men særligt udvalgte ingredienser. Baren består af en kombination af bløde cashewnødder, dadler, kakao og et strejf af vanilje og smager af lækker cremet chokolade.

Er man mere til den intense kakaosmag, så er det den nye CRUNCHY ALMOND, man skal sætte tænderne i. Her får man en intens smagsoplevelse af kakao og sprøde mandler, som mætter på den helt rigtige måde. Baren er lavet på få rene ingredienser, som mandler, kakao, dadler, risprotein, rosiner og græskarkerner.

“Det, der virkelig adskiller de nye proteinbarer blandt alternativerne, er deres rene smag. Kombinationen af nødder, søde frugter og kakaoen skaber en helt særlig smagsprofil. De nye barer indeholder ingen tilsat sukker, tilsætningsstoffer eller kunstige farve- eller smagsstoffer. Så udover, at vi jo synes, de smager godt, så kan man have rigtig god samvittighed, når du stiller sulten på dem,” siger Lone Fabricius Westheimer, der også fortæller, at barerne er plantebaserede, gluten- og laktosefrie.

Atlet foretrækker planteprotein

En, der med glæde tager de nye proteinbarer fra RAWBITE til sig, er den danske hækkeløber og ambassadør for RAWBITE, Martha Rasmussen. Hun har særligt høje krav til sin kost og sit proteinindtag og har derfor allerede prøvesmagt de nye varianter.

“Protein er byggesten til alle kroppens celler. Hår og negle er næsten udelukkende lavet af protein, og kroppen bruger protein til at opbygge muskler, reparere væv og til at producere enzymer, hormoner og andre vigtige biokemikalier,” forklarer den 21-årige hækkeløber, og fortsætter: “Det er især vigtigt for mig at sørge for at få protein efter min træning. Jeg er vild med RAWBITEs proteinbar, fordi den er 100 procent økologisk og kun indeholder nødder og frugter, hvilket vil sige, at det er et rent produkt, der ikke indeholder tilsat sukker eller tilsætningsstoffer, og det er nødvendigt for en sund hverdagskost.”

Desuden forklarer Martha Rasmussen, at hun foretrækker planteprotein, da det kan være svært at få den optimale mængde af protein fra kød, som jo også har den bagside, at det belaster klimaet og kan være hårdt for maven.

Fra den første september 2023 kan man købe RAWBITE’s to nyeste bud på en velsmagende, funktionel snack til farten, der forsyner kroppen med plantebaseret protein og understøtter en sund og aktiv livsstil. RAWBITE’s barer forhandles i Matas, helsekostbutikker, velassorterede supermarkeder og på www.RAWBITE.dk med en vejledende udsalgspris på 21 kroner.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • aktiv livsstil
  • produkter livstil

Idéen bag RAWBITE er helt simpel og ligetil: En frugt- og nøddebar, som er 100 % økologisk, vegansk, glutenfri, uden laktose og palmeolie - samt ikke tilsat sukker (indeholder naturligt forekommende sukker) eller farvestoffer. Kun 100 % rene ingredienser! Den rene, ærlige smag - baseret på kun tre hovedingredienser: Dadler, mandler og cashewnødder - giver dig den gode følelse af at spise med både god samvittighed og nydelse. Det understreger RAWBITE’s klare budskab: Mindre er mere - naturen har ikke brug for tilsætningsstoffer.

RAWBITE barer passer til en bevidst og aktiv livsstil. Perfekt at have med i tasken eller lommen. Barerne drypper, krummer, smelter eller fedter ikke - lige meget ved hvilken temperatur!

Pure Taste. Pure. Joy.

Kontakt

Relateret materiale

  • Danske og økologiske RAWBITE er den perfekte snack til ethvert sommereventyr

    Gør dig klar til sommeren med RAWBITE frugt- og nøddebarer. Den perfekte snack til hele sommeren, om du dyrker sport, ligger ved stranden eller besøger storbyer. RAWBITE er økologisk, vegansk certificeret og uden kunstige tilsætningsstoffer. Baren kommer i ni farvestrålende smagsvarianter, og særligt tre smage fremkalder følelsen af sommer og sol.

  • RAWBITE lancerer ny kampagne til et Danmark i topform

    Danskerne dyrker motion som aldrig før, og igen i år skal tusindvis af danskere deltage i forskellige motionsløb rundt omkring i landet. Med kampagnen “En bid tættere på dine mål,” vil den danske snackbar, RAWBITE, sponsorere helt ren energi til en række af landets motionsløb- og begivenheder