Gå til indhold
Aktiv ferie byder på et hav af aktiviteter, både indendørs og som her, ude i naturen.
Aktiv ferie byder på et hav af aktiviteter, både indendørs og som her, ude i naturen.

Pressemeddelelse -

Aktiv ferie slår rekord

Der har aldrig været så mange tilmeldte til sommerferiens udgave af Aktiv Ferie som der er i år. Med over 1000 tilmeldte i skrivende stund på i alt 79 forskellige hold, ser det ud til at blive en kæmpe succes.

Aktiv Ferie i sommerferien er et samarbejde mellem Rebild og Mariagerfjord Kommuner om at lave et tilbud, hvor børn fra 2.-6. klasse kan deltage i et hav af forskellige aktiviteter. I 2019 var der 631 tilmeldte og i 2020 var der 444 - dette skyldes dog formodentligt COVID-19, men det virker til at kurven i den grad er vendt til det bedre.

Maria Bisgaard fra Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune, som er en af de kommunale tovholdere på Aktiv Ferie, udtaler:

»Aktiv Ferie er et fantastisk samarbejde med de frivillige foreninger og institutioner. Rebild og Mariagerfjord Kommune står for alt det praktiske omkring markedsføring og tilmelding, og foreningerne arrangerer og afholder aktiviteterne.« Hun uddyber: »For børnene er det en mulighed for at prøve nogle nye fritidsaktiviteter af, møde nye venner og få en oplevelse i deres ferie. For foreningerne er det også en god markedsføring af deres aktivitet, en måde at få nye medlemmer, og samtidig tjener de penge til deres klub.«

Telefonstorm

Det har ikke været uden udfordringer at skulle tage imod de mange tilmeldinger. Hjemmesiden, som normalt er den primære tilmeldingsform, har ikke været gearet til at tage imod andre betalingskort end dankortet. Dette medførte, at tilmelding med andet end et dankort, skulle gøres over telefonen, så da der blevet åbnet op for tilmeldingen, kimede telefonen uafbrudt de første timer - og adskillige hold blev udsolgt på ganske få minutter.

Dette tyder dog også på, at der er et tydeligt behov hos børnene. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Mariagerfjord Kommune, Jane Grøn, fortæller:

»Man kan godt få den tanke, at mange skolebørn i år vælger sommeraktiviteterne til på grund af et opslidende skoleår, hvor ensomhed, kedsomhed og alt for meget skærm pludselig blev hverdags ord for helt almindelige skolebørn. Nu dukker de igen op inde fra værelserne for at være sammen med andre børn til spændende og anderledes aktiviteter. Vi i Kultur- og Fritidsudvalget takker alle samarbejdspartnere for at vi kan give børnene alle de gode oplevelser. Det har de om nogen fortjent, med den høje pris de og deres familier har betalt her i Corona året.«

Gert Fischer, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Rebild Kommune, er enig:

»Jeg er utrolig glad for at se, at så mange børn benytter sig at tilbuddene gennem Aktiv Ferie. Det er et spændende program, som foreningerne har stablet på benene og det glæder mig, at børnene også har fået øje på det. Jeg vil sige en stor tak til alle vores frivillige i foreningerne for at bevare engagementet og lysten til at skabe tilbud til vores børn. De har haft svære vilkår den seneste tid, men jeg håber at sommerens program kan være med til at understøtte fællesskabet og give foreningslivet et boost."«

Emner


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Fotos fra Aktiv Ferie for Børn 2017
    Fotos fra Aktiv Ferie for Børn 2017
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2592 x 1936, 2,19 MB
    Download
  • Fotos fra Aktiv Ferie for Børn 2017
    Fotos fra Aktiv Ferie for Børn 2017
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 2448, 3,07 MB
    Download

Relateret materiale

  • Aktiv Ferie i Rebild Kommune byder på en lang række forskellige aktiviteter. Her er det nogle glade lystfiskere fra Aktiv Ferie 2016. Foto: Rebild Kommune

    ​Aktiv Ferie for Børn har haft vokseværk og 2017 byder på meget nyt!

    Igen i år er lokale fritidsforeninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Men på flere områder har konceptet haft vokseværk.I år er målgruppen for aktiviteterne udvidet til også at omfatte 7. til 9. klasserne. D.v.s. at foreninger og institutioner i år har lavet et aktivitetsprogram, der spænder fra 2. til 9. klasses børn og unge.

  • Ridedage i Skørping

    Sommerferietid er Aktiv Ferie for Børn-tid!

    I næste uge går det løs med børnenes sommerferien og det betyder, at det også går løs med Aktiv Ferie for Børn aktiviteter rundt omkring i Rebild og Mariagerfjord Kommuner.

  • En af de nye aktiviteter i år er ”Vildmarksnørderne” med RebildGuiderne.

    Det summer med Aktiv Ferie for Børn 2017!

    Sommerlandet summer af aktiviteter. Igen i år er lokale foreninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn. Hele 679 børn har meldt sig til og årets aktiviteter er en god blanding af nye og ”gamle”.

  • Foto fra sidste års vilmarkshold.

    Aktiv Ferie for Børn 2018 har fået feriefjer på

    Igen i år er lokale idrætsforeninger, fritidsforeninger og institutioner gået sammen om at lave sommeraktiviteter for børn i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Så er dine unger til cirkus, lystfiskeri, tømmerflåder eller vil de have feriefjer på med Støvring Badminton, så er du nu, at du skal være skarp! Der er hele 51 forskellige hold at vælge imellem.