Gå til indhold
Med kampagnen ”Klar til et pust?” vil Rebild kommune og Rådet for Sikker Trafik nu minde alle om at lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol.
Med kampagnen ”Klar til et pust?” vil Rebild kommune og Rådet for Sikker Trafik nu minde alle om at lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol.

Pressemeddelelse -

Er du klar til et pust?

Der er stadig for mange, der sætter sig bag rattet og kører, når de har drukket alkohol. Med kampagnen ”Klar til et pust?” vil Rebild kommune og Rådet for Sikker Trafik nu minde alle om at lade bilen stå, hvis man har drukket alkohol til en af sommerens fester og sociale sammenkomster.

Hver sommer stopper politiet alt for mange bilister på vejene, der har en for høj promille. Sommerens hygge med grill, strandture, by- og havnefester betyder, at der er mange anledninger til at nyde alkohol. Desværre er det stadig et udbredt problem med folk, der sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille.

Det vil kampagnen ”Klar til et pust?” ændre på (se kampagnen her: www.sikkertrafik.dk/pust). Hen over sommeren har politiet ekstra fokus på spritkørsel, og samtidig har 79 kommuner, herunder Rebild Kommune (se hvilke øvrige kommuner nederst i pressemeddelelsen), Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden sat tusindvis af skilte op langs vejene med teksten ”Klar til et pust?”. Kampagnen, der varer fra den 11. juni til den 1. juli, skal minde folk om, at hvis de ikke er klar til at puste i politiets alkometer, så bør de lade bilen stå.

Alkohol i hver 6. dødsulykke

Mens vi er blevet bedre til at lade bilnøglerne ligge hjemme, når vi tager til julefrokost i december, så kniber det mere i sommermånederne. Ulykkestallene viser, at der sker flere ulykker med alkohol på vejene i juni og juli måned end i fx december. Derfor sætter kommunerne, Rådet for Sikker Trafik og politiet ekstra fokus på spritkørsel hen over sommeren.

Tallene viser også, at i perioden 2012-2016 har 134 mennesker mistet livet og 915 personer er kommet alvorligt til skade i trafikulykker med et motoriseret køretøj, hvor der har været alkohol involveret (se tallene per politikreds længere nede).

I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte blandt 1.400 bilister i 2017, svarer 13 % af dem, at de har kørt bil, selv om de var i tvivl om deres promille. Derfor opfordres alle nu til at lade køretøjet stå, hvis man er det mindste i tvivl om sin promille.

- Det er svært at beregne sin promille, så lad være med at tage chancen. Alt for ofte går det galt, og man risikerer at skade enten sig selv og andre eller at miste kørekortet. Skal du til et sommerarrangement, hvor der er alkohol, så lad bilen stå der hjemme og planlæg på forhånd, hvordan du kommer sikkert hjem, siger Maria Bryld Tværmose Hansen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Gode råd

Der skal ikke meget til, før de fleste når grænsen for spirituskørsel på 0,5 promille. Det sikreste er at lade bilen stå derhjemme, hvis du ved, at du vil drikke alkohol eller at drikke maksimum en genstand.

Du kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Lige meget om du danser, drikker kaffe, tager bad eller trækker frisk luft.

Fakta

Se Rådet for Sikker Trafiks temaside om spritkørsel: www.sikkertrafik.dk/pust

Her kan du se de 79 kommuner, der er med i spritkampagnen ”Klar til et pust?”: https://www.sikkertrafik.dk/media/7448/kommuner-i-spritkampagne-juni-2018.pdf

Ulykkestal per politikreds

Personskader i ulykker med mindst én alkoholpåvirket fører af et motoriseret køretøj 2012-2016 (kilde: Vejdirektoratet):

Politikreds Dræbte Alv. tilskadekomne Total
Bornholm 2 5 7
Fyn 10 94 104
Kbh. Vestegn 7 31 38
København 8 53 61
Midt- Vestjylland 25 157 182
Midt- Vestsjælland 13 68 81
Nordjylland 23 139 162
Nordsjælland 7 54 61
Syd- Sønderjylland 6 85 91
Sydsjælland 13 88 101
Sydøstjylland 8 71 79
Østjylland 12 70 82
I alt 134 915 1049

Kontakt

Lea Liv Pedersen fra Rebild kommune: llip@rebild.dk, 99889444

Maria Bryld Tværmose Hansen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik: 23645548.

Jeppe Holm Gudmandsen, pressemedarbejder, Rådet for Sikker Trafik: 28115863.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild