Gå til indhold
Fire medlemmer af fælleselevrådet. Fra venstre mod højre: Dagmar Jensen, Sortebakkeskolen - Hjalte Hoyer, Sortebakkeskolen - Sarah Balle Aaen (formand), Karensmindeskolen - Mille Nielsen, Sortebakkeskolen
Fire medlemmer af fælleselevrådet. Fra venstre mod højre: Dagmar Jensen, Sortebakkeskolen - Hjalte Hoyer, Sortebakkeskolen - Sarah Balle Aaen (formand), Karensmindeskolen - Mille Nielsen, Sortebakkeskolen

Pressemeddelelse -

Fælleselevrådet: samarbejde på tværs

Fredag den 17. september startede det nye fælleselevråd i Rebild Kommune deres gerning. Dagen bød på drøftelser af roller og opgaver i den nye råd og to aktuelle politiske sager.

I fredags var byrådssalen fyldt med engagerede elevrådsrepræsenter, der sparkede arbejdet i fælleselevrådet i gang. Skoleelever fra elevråd i hele kommunen var samlet til opstartskursus på rådhuset i Støvring. Emil Lind, fra landsforeningen Danske Skoleelever sørgede for indspark gennem dagen, og programmet bød på drøftelser af roller og opgaver i fælleselevrådet, hvorfor fælleselevrådet skal have en stemme i kommunen og om det gode fælleselevrådsmøde. Derudover blev de unge præsenteret for to aktuelle politiske sager i kommunen: talentforløb på skolerne samt skolekapacitetsudfordringer i Støvring, som de gav deres input til.

Tager fat på emner eleverne brænder for

Sarah Balle Aaen går i 9. klasse og er formand for elevrådet på Karensmindeskolen i Støvring. Hun er også formand for Rebild Kommunes fælleselevråd – og er netop blevet genvalgt. Hun fortalte, at hun var glad for at være med til en inspirationsdag, hvor elevrødderne lagde planer for, hvordan de fremover kan samarbejde og om hvad. Planerne er, at fælleselevrådet skal mødes ca. seks gange årligt og tage de emner med videre, som eleverne brænder for på de enkelte skoler. På Karensmindeskolen er elevrådet eksempelvis meget optaget af det høringssvar, som fælleselevrådet skal arbejde med senere på dagen – udfordringerne med kapaciteten på folkeskolerne i Støvring.

”Vi bliver bedre til at samarbejde”

Hjalte Hoyer, 8. klasse, Dagmar Jensen, 9. klasse og Mille Nielsen, ligeledes 9. klasse, er alle aktive i elevrådet på Sortebakkeskolen i Nørager. De er alle tre glade for elevrådsarbejdet og kan anbefale det til andre. Hjalte, som er formand, fortalte, at det er fedt at være med til at formidle de emner, der fylder hos klassekammeraterne videre i elevrådet og nu også i fælleselevrådet. Opstartsdagen i fredags gav eleverne mulighed for at lære hinanden bedre at kende, påpeger han, så de kan blive bedre til at samarbejde og bruge hinandens kompetencer.

Mille og Dagmar har begge været aktive i deres lokale elevråd i mange år og er ivrige efter at bruge den indflydelse og det talerør, som de forventer fælleselevrådet bliver.

Indeklima, undervisningsmiljø og kantine

Sarah og Hjalte understregede, at det betød meget, at det var en ung der faciliterede dagen. Det er kun et år siden, at Emil Lind fra Danske Skoleelever selv har gået i folkeskole, og han kunne tydeligt huske hvordan det var. Han fortalte, at det typisk er emner som indeklima, undervisningsmiljø og en bedre kantine de unge tager op i fælleselevrådene. Har elevrødderne brug for hjælp eller kompetencer, kan de bare henvende sig, forsikrer han.

FAKTA

Fælleselevrådet er de unges råd i Rebild Kommune. I fælleselevrådet sidder repræsentanter fra kommunens folkeskoler, og det er altså de unges tværgående talerør.

Formålet med fælleselevrådet er at øge de unges medbestemmelse i kommunen, få deres stemmer sat i spil i vedkommende politiske sager samt give unge med lyst og interesse for politisk arbejde mulighed for at styrke og dyrke deres potentiale til det.

Emner

Kategorier

Regions


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Fælleselevråd 2021
    Fælleselevråd 2021
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Rebild Kommune
    Størrelse:
    6000 x 4000, 7,03 MB
    Download
  • Fælleselevråd 2021
    Fælleselevråd 2021
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Rebild Kommune
    Størrelse:
    5968 x 3199, 2,85 MB
    Download
  • Fælleselevråd 2021
    Fælleselevråd 2021
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Rebild Kommune
    Størrelse:
    5697 x 3424, 2,76 MB
    Download

Relateret materiale

  • Marcus Faaborg Boysen og Sarah Balle Aaen går i 9. klasse på Karensmindeskolen i Støvring og er begge med i fælleselevrådet

    KV21: unge er også engagerede i lokalpolitik!

    I sidste uge var byrådssalen i Støvring fyldt med unge fra hele kommunen, til workshoppen ’Politics’n Pizza’ for unge med interesse for lokalpolitik. Det blev en sjov, engagerende og hektisk aften med budgetlægning og dilemmaer, der berører de unges hverdag.