Gå til indhold
"Hønsesnak og Hanegal" underholdning ved Anni Gamborg og Else Marie Drost
"Hønsesnak og Hanegal" underholdning ved Anni Gamborg og Else Marie Drost

Pressemeddelelse -

Frivillig Fredag i Rebild

Rebild Kommune vil på den nationale Frivillig Fredag gerne sige en festlig tak til alle frivillige fra kultur, fritid og det sociale område. Årets festdag finder sted den 29. september i Blenstruphallen fra kl. 15.30 - 18.00.

Temaet for Frivillig Fredag 2017 er Vis Værdien. Med dette tema opfordrer Frivilligrådet til at dagen bruges som en anledning til at vise, hvordan frivilligheden bidrager med værdi, både for samfundet og den enkelte.

Frivilligheden skaber sammenhængskraft og tillid i samfundet, demokratisk dannelse og medborgerskab, og har stor værdi i forhold til de velfærdsudfordringer frivillige foreninger løfter og forebygger. Noget af det, der gør frivilligheden så værdifuld er, at den skaber fællesskaber. At være en del af et fællesskab betyder, at vi som mennesker lærer af hinanden, får venner, vi deler interesser med, møder mennesker, der gør os glade, får anerkendelse og ansvar overfor andre. Det skaber tillid og selvtillid.

Lad os bruge Frivillig Fredag 2017 til at vise de gode ting, som man kan få ud af at være frivillig. Måske kan vi inspirere endnu flere til at blive en del af de frivillige fællesskaber.

Alle frivillige fra kultur, fritid og det sociale område er inviterede, når Frivillig Fredagsfesten i år afholdes den 29. september i Blenstrup Hallen. Her kan man høre om livet i og omkring hallen, der serveres en let anretning, og der vil være munter underholdning i form af "hønsesnak og hanegal" ved Anni Gamborg og Else Marie Drost som stiller spørgsmålet:

"Hvorfor bugner det danske sprog af hønseudtryk - og hvad er det, vi kan lære om os selv ved at kigge ind i hønsegården? Kom med på en morsom, eftertænksom og ganske uvidenskabelig rejse ad to spor, hvor vi med billeder, fortællinger og fællessange følger hønen og mennesket fra fødsel til død".

Med udgangspunkt i Anni Gamborgs glade og humoristiske hønse-malerier og Else Marie Drosts musiske og poetiske repertoire stiller makkerparret skarpt på den måde, vi mennesker vælger at leve vores liv på.

Yderligere oplysninger

Sietske Vlieger Møller
Frivilligkoordinator
Tlf.: 99 88 94 15
Mail: svmo@rebild.dk

Emner


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Frivilligprisen 2018 gik til Herluf S. Thomsen

    Frivilligpris 2018 uddelt

    Den 12. marts modtog Herluf Schleppegrell Thomsen fra Støvring Frivilligprisen 2018 på års-mødet for de frivillige sociale organisationer. Borgmester Leon Sebbelin overrakte blomster, diplom og kunstgave til årets prismodtager.

  • Souvenirs sørger for underholdningen

    De seje frivillige i Rebild Kommune skal hædres

    Her er vi seje sammen! Det er temaet for Frivillig Fredag 2018. I år fejres den lokale Frivillig Fredag 28. september med en festlig eftermiddag på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum.