Gå til indhold
Julemarked i Øster Hornum

Pressemeddelelse -

Julemarked i Øster Hornum vokser sig større end nogensinde

Det hyggelige julemarked i Øster Hornum er på få år blevet en fast tradition for både lokale og tilrejsende gæster. Efter to år med stor tilslutning er markedet i Friluftscenter Katbakken nu klar til endnu en stor dag med dobbelt så mange boder, nye aktiviteter og masser af julestemning under åben himmel.

Det hele begyndte som en lokal begivenhed for byens borgere, men udviklede sig hurtigt til en attraktion, der trak folk fra hele Nordjylland. Sidste år lagde mere end 1.000 gæster vejen forbi det udendørs julemarked, hvor sneen dalede stille og skabte den helt rette julestemning.

I år bliver julemarkedet større end nogensinde før med over 80 stademeter, juletog og naturligvis besøg hos julemanden, hvor børn kan sende deres egen julehilsen fra hans postcentral.

Jul for hele familien

Hugo Mogensen, formand for Friluftscenter Katbakken, glæder sig over, at julemarkedet er blevet et samlingspunkt for både byen og gæster udefra, hvortil han uddyber:

– Det hele begyndte som noget impulsivt, men vi kunne hurtigt se potentialet. I dag er det blevet en kæmpe succes, fordi vi gør noget særligt for børnefamilierne. Her er børnene i centrum. De skal blandt andet finde 24 håndskårne nisse-låger i en lille plantage, køre en tur med juletoget Futte og besøge julemanden. Samtidig er der også noget til de voksne, som kan købe en god flaske portvin og andre delikatesser hos de lokale stadeholdere.

Julemarkedet i Øster Hornum er altså en oplevelse for hele familien, hvor både store og små kan mærke julestemningen fra start til slut.

Øster Hornum som et forbillede i det lokale engagement

Hos RebildPorten er man imponeret over, hvordan julemarkedet i Øster Hornum har formået at tiltrække så stort et antal besøgende.

– Det særlige ved julemarkedet på Friluftscenter Katbakken er, at det er udendørs og udnytter naturen og de faciliteter, området allerede har. Samtidig viser det, hvad et stærkt lokalt samarbejde kan skabe. Ildsjæle fra hele byen løfter i flok og gør Rebild Kommune til et attraktivt sted at besøge, fortæller destinationsudvikler og eventansvarlig i RebildPorten Pernille Mulvad Møller.

FAKTABOKS

Hvor: Friluftscenter Katbakken – Nibevej 151, 9530 Øster Hornum

Hvornår: Lørdag den 22. november 2025 kl. 10.00-16.00

Pris: Fri entré

Parkering: Gratis parkering ved Øster Hornum Hallen

Handicapparkering: Indkørsel ved Harrildvej 9

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook.

Kontakt

  • Jul på Friluftscenter Katbakken (50).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1575, 2,37 MB
    Download
  • Jul på Friluftscenter Katbakken (10).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1575, 1,69 MB
    Download