Gå til indhold
Et smugkig i REGAN Vest
Et smugkig i REGAN Vest

Pressemeddelelse -

Kreative praktikanter i RebildPorten

RebildPorten summer i øjeblikket af kreativitet og nytænkning. Praktikanter fra henholdsvis Nordjyske Museer og RebildPorten har nemlig tænkt ud af boksen og ind i RebildPortens formidlingsrum.

Vi glæder os til at fremvise to helt nye udstillinger til en reception fredag den 14. oktober klokken 15:00. Temaerne i udstillingerne bliver henholdsvis Koldkrigsmuseet REGAN Vest og børneformidling med røvere, flagermus og udvandring som omdrejningspunkt.

Vi håber at både børn, voksne og ældre vil benytte sig af muligheden for inspiration til efterårsferien, og skulle du ikke kunne deltage ved receptionen, så har du naturligvis mulighed for at se udstillingerne i de efterfølgende uger.


Et smugkig i REGAN Vest

Nordjyske Museer og RebildPorten slår dørene op for en ny udstilling om REGAN Vest-bunkeren og det nye ”Koldkrigsmuseet REGAN Vest”.

Udstillingen i RebildPorten byder på et smugkig inde bag bunkerens tykke betonmure, og fortæller om Civilforsvarets rolle i Danmark under Den Kolde Krig. Besøgende får mulighed for at se genstande fra bunkeren, og kan udforske Civilforsvarets hemmelige lagre.


Udendørs oplevelser i Rebild

Digitale underholdningselementer bliver flittigt benyttet i den anden udstilling, hvor formålet er at skabe en ramme for trygge oplevelser i naturen.

Der vil være tre primære temaer med udgangspunkt i video og podcasts. Eksempelvis røvertemaet, hvor der indgår en skattejagt. Flagermusetemaet fokuserer på hørelse og ekkolokalisering og er et eksperiment med stemmegaffel og lydbølger. I temaet om udvandringen, omdannes en af platformene i udstillingslokalet, til et skriveværksted, hvor børn skal sætte sig i udvandreren Søren Peisens sted og skrive et brev hjem fra Amerika.

Vi byder alle velkommen i RebildPorten.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Kontakt

Jan Krage

Jan Krage

Destinationsudvikler Markedsføring +45 50848571

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild