Gå til indhold
Ny chef til børn og unge i Rebild kommune

Pressemeddelelse -

Ny chef til børn og unge i Rebild kommune

Rebild Kommune har ansat den 40-årige Mads Rune Jørgensen som chef for Center Børn og Unge. Han begynder på sit nye job den 1. februar.

Mads Rune Jørgensen har 10 års ledererfaring fra skoleområdet i Aalborg Kommune. Han har senest fungeret som fælles leder for Gistrup Skole og Vaarst-Fjellerad Skole. Mads Rune Jørgensen er oprindelig uddannet lærer, men gik efter få år ledelsesvejen. Bag sig har han også en diplomuddannelse i ledelse.

Vibeke Lei Stoustrup, direktør med ansvar for Center Børn og Unge, ser frem til at byde Mads Rune Jørgensen velkommen:

- Det er en kompetent, ambitiøs og energisk leder vi får. Mads har stor erfaring fra skoleområdet, og jeg er helt sikker på at han hurtigt favner bredden og formår at skabe udvikling og synlighed omkring alle områderne inden for Center Børn og Unge, siger hun.

Om forventningerne til det nye job, siger Mads Rune Jørgensen:

- Jeg er utrolig glad og stolt over at blive valgt til at stå i spidsen for børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. Det er med stor ydmyghed jeg går til opgaven – og med en ambition om at være med til at realisere kommunens vision og målsætninger. Det glæder jeg mig til at gøre sammen med de mange medarbejdere og ledere på området.

Mads Rune Jørgensen begynder i den nye stilling den 1. februar.

Emner


Du er som journalist altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt