Pressemeddelelse -
Ny forskning viser, at naturen sænker stress i hjernen
I Rebild Kommune bliver den viden nu omsat til praksis, når erhvervs- og livsmentor Marianne Køpke inviterer på velværevandringer i Rebild Nationalpark. Her får deltagerne mulighed for at mærke naturens dokumenterede effekt på både krop og sind.
Stresskur i et af Danmarks smukkeste naturområder
I en tid, hvor 29 procent af voksne danskere viser tegn på stress, peger flere undersøgelser på, at ophold i naturen virker direkte afstressende.
– Det sænkede stressniveau mærkes hurtigt, når samtalerne bliver flyttet ud fra kontorets fire vægge og ud i naturen, fortæller Marianne Køpke, som guider deltagerne igennem naturbaserede øvelser på sine velværevandringer i Rebild Nationalpark, der nu får stigende efterspørgsel.
Ro på nervesystemet helt naturligt
På vandringerne introduceres deltagerne til nervesystemet, hvilket, ifølge Køpke, giver en vigtig forståelse for, hvorfor vejrtrækningsøvelser og sansning i naturen kan virke så stærkt.
– Deltagerne finder hurtigt indre ro, fornyet energi og en oplevelse af at være forbundet med noget større, fortæller Køpke.
Forskning: Én time i naturen sænker stresscentret i hjernen
Ny forskning viser, at 100 minutters natur om ugen kan styrke immunforsvaret og endda bremse aldring. Effekten skyldes blandt andet naturens fytoncider, som kroppen optager, når vi opholder os ude blandt træer og planter.
Samtidig viser en undersøgelse fra Max Planck Institute i Berlin, at aktiviteten i amygdala, hjernens stresscenter, falder markant efter blot én times gåtur i naturen. En tilsvarende gåtur i byen viser ingen effekt.
En enkel vej til mental sundhed
I Rebild Kommune venter naturen med oplevelser, der hjælper dig med at finde ro og reducere stress. Uanset om du vælger en vandring i det smukke hedelandskab eller en guidet velværevandring, skaber naturen et rum, hvor hjernen får lov at falde til ro.
Yderligere perspektiver på forskningen bag naturens effekt på stress samt Marianne Køpkes arbejde med naturen som ramme for mental velvære kan læses i artiklen Naturen som videnskabelig stresskur
FAKTABOKS:
- Du kan henvende dig til RebildPorten, hvis du ønsker at booke en guidet velværevandring på tlf: +45 99 88 90 00.
- Velværevandringerne henvender sig både til private deltagere og til virksomheder, der ønsker en fælles oplevelse i naturen.
- Turene foregår i Rebild Nationalpark og kan tilpasses gruppens behov.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook.