Gå til indhold
Den 39-årige Christine Højrup Vendelbo, har i 2017 afsluttet diplomuddannelsen i ledelse fra UCN i Aalborg.
Den 39-årige Christine Højrup Vendelbo, har i 2017 afsluttet diplomuddannelsen i ledelse fra UCN i Aalborg.

Pressemeddelelse -

Ny leder til Børnehuset Aavangen i Terndrup

Det bliver et kendt ansigt der den 1. november sætter sig i lederstolen i Børnehuset Aavangen i Terndrup, nemlig den 39-årige Christine Højrup Vendelbo. Christine har være ansat i Aavangen siden 2008.

Det var et enigt ansættelsesudvalg der blandt 10 ansøgere pegede på Christine Højrup Vendelbo som afløser for Finn Pedersen. Finn Pedersen gik efter 32 år som leder af Aavangen på pension den 31. september i år. Christine Højrup Vendelbo startede i Aavangen som pædagog i august 2008 og har siden oktober 2010 fungeret som pædagogisk koordinator. Med andre ord er hun et kendt ansigt blandt både børn, forældre og ansatte.

Chef for Center Børn og Unge Mads Rune Jørgensen, ser da også med glæde frem til det kommende samarbejde med den nye leder:

- Med Christine i spidsen er jeg overbevist om, at vi får en leder der vil bevare alt det gode der er i Aavangen og samtidig stå i spidsen for den fortsatte udvikling af huset. Samtidig kender både børn og voksne hende, hvilket jeg bestemt også ser som en fordel.

Ser frem til det nye job

Efter en omhyggelig proces med to samtaler og test af kompetenceprofil, glæder hovedpersonen sig til at komme i gang med det nye job.

- Jeg er naturligvis både glad og stolt over at være valgt som ny leder af Aavangen. Aavangen er et hus der har været i en utrolig positiv udvikling de seneste år og den udvikling glæder jeg mig meget til at føre videre. Jeg har masser af ideer, men samtidig går jeg også ydmygt til opgaven. Det vigtigste for mig er at få et godt samarbejde med børn, personale og forældre og jeg er overbevist om at vi sammen kan skabe verdens bedste børnehus, med bedst mulig udvikling, læring og trivsel for både børn og voksne,

siger Christine Højrup Vendelbo om sit nye job.

Christine bor i Mariager, hun er gift og har to børn. Fritiden bruges på familie, venner og den altoverskyggende interesse: fodbold – en sport hvor hun både fungerer som spiller og træner.

Aavangen er en integreret institution med 80 børnehavebørn, 10 vuggestuebørn og 20 medarbejdere.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Christine Højrup Vendelbo

Christine Højrup Vendelbo

Leder af Børnehuset Aavangen, Terndrup +45 30 10 57 77

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild