Gå til indhold
Vi oplevede så stor efterspørgsel på tider i klinikken i Støvring, at der blev brug for to sygeplejersker og  to rum samme sted,  fortæller leder af sygeplejen, Hanne Eriksen.
Vi oplevede så stor efterspørgsel på tider i klinikken i Støvring, at der blev brug for to sygeplejersker og to rum samme sted, fortæller leder af sygeplejen, Hanne Eriksen.

Pressemeddelelse -

Ny sygeplejeklinik indviet

Tirsdag den 31. oktober holdt Sygeplejen i Rebild kommune åbent hus for borgere og kollegaer i en ny sygeplejeklinik i Støvring. Arrangementet var velbesøgt og bød på mange roser.

To behandlerrum

Der er ni sygeplejeklinikker fordelt i Rebild kommune, men denne skiller sig ud ved at være den første, hvor der er to klinikrum. Ét rum med den velkendte briks fra blandt andet lægepraksis og et andet rum med en ny behandlerstol. Der er også blevet plads til venteområde i klinikken.

Hvorfor en klinik mere i Støvring?

Vi oplever rigtig stor efterspørgsel på tider i klinikken i Støvring, faktisk så meget at der er brug for to sygeplejersker. Derfor måtte vi finde et sted hvor der var mulighed for at have de to rum samlet. Løsningen blev Mastruplundvej 2F”, fortæller leder af sygeplejen, Hanne Eriksen.

Kliniksygeplejersker

Sygeplejerskerne i Klinikken hedder Sarah og Jeanette. Det er dem, man vil møde, hver gang man kommer i klinikken. Når Sarah og Jeanette holder fri, er det sygeplejersker fra de udekørende grupper, der tager over, så der altid er sygeplejersker i klinikken.

- Jeg ser frem til at tage sådan en fin ny klinik i brug, siger sygeplejerske,  Sarah, om forventningerne til arbejdet i den nye klinik.

For yderligere information kontakt venligst: Hanne Eriksen på tlf. 99 88 84 29 eller Sygeplejerskerne på tlf. 23 38 53 40

Til faktaboks

Du finder en sygeplejeklinik på hvert ældrecenter i kommunen. Nogle klinikker varetages af centersygeplejersken på ældrecenteret, mens der på andre klinikker er så stor borgertilslutning, at der er ansat en selvstændig kliniksygeplejerske. På www.rebild.dk kan du læse mere om sygeplejeklinikkerne og om, hvordan du får en henvisning.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild