Gå til indhold
Nyt initiativ - Mænds Mødesteder

Pressemeddelelse -

Nyt initiativ - Mænds Mødesteder

Mænd halter bagefter når det handler om sundhed. Sundhedscenteret har gode erfaringer med, at mænd faktisk gerne vil deltage i aktiviteter, hvis det er målrettet mænd. Vi har gode erfaringer med, at arbejde med målrettede tilbud til mænd i rehabiliteringen. På baggrund af de gode erfaringer, vil vi nu udvide vores indsats indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor skal mænd i Rebild Kommune nu have deres eget mødested, og selv være med til at sætte rammen for samværet. "Enlige og ensomme mænd har ofte et usundere liv, og lever kortere i forhold til andre mænd. Den tendens vil vi gerne medvirke til at vende" siger tovholder og fysioterapeut Mads A Nielsen.

Sundhedscenteret i Rebild Kommune inviterer til et uformelt kick-off møde, d. 13. marts kl. 17.00, i Fræer Forsamlingshus, Fræervej 8, 9520 Skørping – Alle mænd er velkomne!

”I Mænds Mødesteder indgår alkohol og rusmidler ikke, men derudover er det eneste krav, at du er mand, over 18 år og bor i kommunen” siger Mads A. Nielsen.

Ved mødet kan man høre lidt om konceptet, få lidt godt at spise og blive underholdt af foredragsholder Jørgen Skouboe, fra ”Nak og Æd”. Det er gratis at deltage, blot du tilmelder dig på tlf. 99 88 84 50 eller på sundhedscenter@rebild.dk senest den 5.marts.

Mænds Mødesteder:

”Om du er gift, ugift, single eller samboende, under uddannelse, i arbejde eller udenfor arbejdsmarkedet er underordnet. Så længe du har lyst til at være en del af et fællesskab, så er du velkommen. Og for dig, der er ny i kommunen eller dig som gerne vil udvide dit netværk, er det oplagt at deltage”, siger Mads A. Nielsen.

Mænds Mødesteder er en åben invitation til mænd, der har lyst til at skabe et fællesskab, hvor mænd kan mødes og være sammen om noget de synes er sjovt og spændende

Derfor kan et mødested have alle mulige aktiviteter, fx en madklub, forskellige slags værksteder, motion-/cykelklub, læsegruppe, computer- og internetgruppe osv. osv.

Mere information om det landsdækkende koncept ”Mænds Mødesteder” findes på http://sundmand.dk/Maends-moedesteder.php

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt