Gå til indhold
To kunstfærdige eksemplarer af de unge KUNSTEN-fans fra Rebild Ungdomsskole.
To kunstfærdige eksemplarer af de unge KUNSTEN-fans fra Rebild Ungdomsskole.

Pressemeddelelse -

Rebild Ungdomsskole vilde med KUNSTEN

Der lyder skrig og heftige hvin fra haven ved Aalborgs museum for moderne kunst, KUNSTEN. 17 unge fra Rebild Ungdomsskole er taget med på tur, og i KUNSTENs have løber de nu ind og ud af kunstværket Water Pavillion, som udgøres af et stort springvand. De fleste undgår at blive våde, men timingen er der ikke altid.

De unge overrasker

Når Rebild Ungdomsskole planlægger aktiviteter er det sjovest, hvis det tager afsæt i de unges ideer. 

- Faktisk foreslog jeg et besøg på KUNSTEN lidt i sjov, da jeg synes, det var svært at få nogle ideer ud af de unge. Til min store overraskelse syntes flere, at det kunne være spændende at tage af sted, fortæller Sabrina Munk, centerkoordinator, Rebild Ungdomsskole, og fortsætter,

- Jeg havde ikke regnet med, at der ville være så mange unge, som sprang med på turen – så det er helt fantastisk.

Plads til fordybelse og leg

Ved ankomst fordeler de unge sig hurtigt i mindre grupper. Flere sætter sig foran videokunsten, ”Grød”, af Michael Kvium, og der går ikke mange sekunder før man kan høre en forundret mumlen over, hvad i alverden der foregår på skærmen.

Flere tiltrækkes også af en stor installation i kælderen. De bliver dog ikke siddende ret længe, og Amine Mortensen er en af dem, som skynder sig ud,

- Det er faktisk lidt uhyggeligt det der.

Senere befinder hun sig i kunstnerværkstedet sammen med en flok piger, som har givet sig i kast med vand- og tapekunst på væggen.

KUNSTEN gør indtryk

- Jeg synes virkelig, at det var en fed tur. KUNSTEN har sådan en bred forståelse af kunst. Der var alt fra smadrede spejle til billedserie af Michael Kvium. Atmosfæren er vildt fed – og så er det jo bare et plus, at man kan få lov til at være en del af kunstværkerne, griner My Toft inden hun endnu engang stormer hen mod springvandet.

Sabrina havde givet de unge en opgave, hvor de skulle tage et billede af det, som gjorde mest indtryk på dem -  sjovest eller fedest,

- De unge har efterfølgende sendt over 100 billeder, og der er ingen tvivl om, at gruppe-selfies i spejlsalen og leg i springvandet er det, som har hittet mest. 

- Vi havde det alle rigtig hyggeligt sammen, og så er det lidt noget andet, når man er af sted sammen med sine venner frem for sine forældre. Det kunne være fedt at tage af sted igen, fortæller Emilie Als og Vigga Simonsen på vej ned mod toget, hvor det er tydeligt, at flere af de unge har været i nærkontakt med springvandet. 

Mere information, kontakt venligst Sabrina Munk Rebild Ungdomsskole, tlf.: 40 73 18 86

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild