Gå til indhold

Pressemeddelelse

Alpine lanceres nu i Danmark

Fra i dag den 27. maj åbner salget officielt af det franske performancemærke. Bilen kan ses, prøves og købes fra fire forhandlere i Danmark – alle autoriserede Renault forhandlere.

Endelig kommer Alpine til Danmark. Det franske performancemærke, der er del af Renault Group, har en lang og glorværdig motorsportshistorie, der daterer sig tilbage til begyndelsen af 1950’erne. Ud over utallige sejre i rally og flotte resultater i blandt andet 24-timers løbet i Le Mans er mærket herhjemme måske mest kendt for sit Formel 1 team.

Når det handler om gadebiler blev Alpine ”genfødt” i 2017 med lanceringen af A110 – en sportsvogn med centermotor og 300 hk. Nu er Alpine gået 100 % elektrisk og med lanceringen i 2025 af Alpine A390 har mærket nu to fuldelektriske performancebiler på markedet – A290 og A390.

Fire forhandlere i Danmark

Med dagens offentliggørelse af priser er der formelt åbent for bestilling af biler, mens de fire danske Alpine forhandlere åbner dørene for premiere på mærket i weekenden den 6.-7. juni. Her kan kunderne både kan se og prøvekøre Alpine A290 og A390.

På Sjælland er det Krogsgaard i Gentofte, der er autoriseret Alpine forhandler. Fynboerne skal forbi Autohuset Vestergaard i Odense for at se og prøve Alpine, mens der er to steder i Jylland der forhandler Alpine. Det ene er i Herning hos Bjarne Nielsen og i Århus er det Ejner Hessel, der er autoriseret forhandler.

”Vi glæder os selvsagt helt vildt til at introducere Alpine for de danske bilkøbere. Med introduktionen af Alpine fuldender vi vores line up af mærker fra Renault Group, der jo i forvejen tæller Dacia og Renault. Alpine er noget mere og andet og henvender sig til en kundegruppe vi ikke tidligere har henvendt os til. En kundegruppe, for hvem design og performance er afgørende”, siger Søren Hyltoft - Kommunikations og Marketingchef hos RN Danmark, der importerer Alpine til Danmark.

Fransk arv, design og produktion

Som med Renault er Alpine 100 % fransk. Bilerne produceres i Dieppe, batteripakken i Douai og elmotorerne i Cleon. Alt sammen i Nordfrankrig i det industricluster, der er benævnt Electricity

I Danmark introducerer vi to modeller. A290 og A390. To biler der deler performancegener, men er helt forskellige i form og teknik.

Ved første øjekast ligner A290 storsælgeren Renault 5, der siden introduktionen herhjemme er solgt i mere end 4800 eksemplarer. Profilen er den samme. Begge modeller er bygget på Renault Groups nye AmpR Small-platform, udviklet specifikt til kompakte elbiler og har sammen 52kWh batteripakke. Men det fælles DNA stopper dog hurtigt der.

Hvor Renault 5 er udviklet med fokus på effektivitet og design – en moderne fortolkning af den ikoniske Renault 5, er Alpine A290 er derimod konstrueret med udgangspunkt i Alpines motorsportsarv. Den har gennemgået en omfattende teknisk transformation med fokus på dynamik og præcision.

“A290 er ikke bare en Renault 5 med mere effekt – det er en selvstændig Alpine med eget chassis-set up, software og køredynamik. Alpine A290 er en kompromisløs, elektrisk hot hatch med fokus på køreglæde og performance. Alpine A290 er skabt til dem, der elsker at køre bil” siger Søren Hyltoft.

Alpine A290 har føreren i centrum. Med markant højere effekt, skarpere styretøj, performance-optimeret undervogn og avancerede køreindstillinger tilbyder A290 en mere engagerende og sportslig oplevelse.

Op til 220 hk i A290

A290 fås i tre versioner – GT-versionen med 180 hk og GT Performance og GTS med 220 hk. Til at styre løjerne har den fået en markant stivere opsætning (chassis & undervogn) og Alpine har tilføjet performance specifik hardware som torque vectoring via software, der reducerer understyring og giver langt mere direkte styring ved.

Bilen har også bredere sporvidde (+60 mm) og bredere skærme, der giver plads til større hjul/dæk. Derudover har bilen større 4 – kalibrede Brembo bremsere og et specielt multilink baghjulsophæng. Som fører kan man arbejde med avancerede drive modes, Performance telemetry og en decideret overtake knap, der giver et kortvarigt boost. Alpine er med andre ord andet og mere end en pimpet R5 – det er en re-engineeret performance-version med ændret chassis, software og køredynamik.

I Danmark lancerer vi alle versioner af Alpine A290. Prisen begynder ved 264.990 kroner for GT-versionen med 180 hk. Her er topfarten 160 km/t mens 0-100 disciplinen klares på 7,4 sek. Vil man have 220 hk - en tophastighed på 170 og en 0-100 km/t på 6,4 sek. skal man vælge GT Performance til 279.990 kroner og vil man have nappa lædersæder, Devialet lydsystem med 9 højtalere og specielle designdetaljer skal man vælge GTS versionen til 294.990 kr. Den har også 220 hk. Fælles for alle versioner er, at de lader med 11 kW ac og 100 kW DC. Rækkevidden er 380 km for 180 hk versionen, mens den er 360 for de to andre.

Famileraceren A390

Mens A290 har klare designmæssige tråde til Renault 5 er Alpine A390 helt sin egen. Det er en banebrydende elektrisk sports fastback, der kombinerer mærkets motorsportsarv med avanceret teknologi, markant design og daglig anvendelighed som fem døre, fem sæder og 537 liter bagagerum.

A390 viderefører Alpines ikoniske DNA i en helt ny form – en femdørs fastback med en stærk visuel identitet, hvor aerodynamik og design går hånd i hånd. Skarpe linjer, en lav profil og karakteristiske lyssignaturer understreger modellens sportslige karakter og teknologiske ambitioner.

Lightness and agility

A390 er udviklet til at levere en engagerende og præcis køreoplevelse – tro mod Alpines filosofi om “lightness and agility”. Med avanceret elektrisk drivlinjeteknologi og optimeret vægtfordeling (51/49)

I kabinen er der Alpine sportssæder med Alcantare, Devialet premium lydsystem med 13 højtalere

Alpine A390 fås med 400 eller 470 hk og er i begge versioner AWD og udstyret med tre separate elmotorer og det patenterede Alpine Active Torque Vectoring‑system, der sikrer uovertruffet køredynamik.

Batteripakken er på 89 kWh hvilket giver en WLTP rækkevidde på 551 km for GT, mens GTS versionen trækker strøm ud af batteriet lidt hurtigere – nemlig 497 km WLTP

I topversionen GTS med 470 hk accelererer modellen fra 0 til 100 km/t på 3,9 sekunder, mens A390 GT, der yder 400 hk og allerede er introduceret på udvalgte markeder, går fra 0-100 km/t på 4,8 sek og en tophastighed på 200 km/t. Fra start er det GT-versionen vi lancerer i Danmark, mens GTS-versionen kommer sidst på året.

Priserne begynder ved 509.990 kroner for A390 GT mens GTS-versionen koster 599.990 kroner.

Fælles for alle Alpine er, at de er omfattet af 5 års garanti.

Priser og specifikationer kan ses på www.alpinecars.dk

Emner

Regions


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Alpine skyder 2026 i gang med markant vækst

    Stærk fremgang i Europa og solid efterspørgsel på nye elmodeller driver salget i 1. kvartal
    I begyndelsen af juni åbner fire danske forhandlere deres showrooms med salg af Alpine. Og de gør det med et mærke, der har oplevet markant vækst de sidste par år.
    I årets første kvartal leverede det franske sportsvognsmærke 3.246 biler på verdensplan, svarende til en fremgang på 54,7 procent sammenl

  • Alpine introduceres i Danmark

    Inden sommer lancerer RN Danmark, der importerer Renault og Dacia, et ikonisk bilmærke. Nemlig franske Alpine, der er designet og bygget i Frankrig. Et Europæisk brand med stærke rødder i motorsporten som ligger i naturlig forlængelse af det nuværende produktudbud.
    At et nyt bilmærke introduceres i Danmark, er vel efterhånden ikke en nyhed. Det plejer at være en ikke-Europæisk større bil, hvis