Gå til indhold
Dacia bevæger sig opad i segmentet

Pressemeddelelse -

Dacia bevæger sig opad i segmentet

Dacia har netop i dag løftet sløret for de næste fem års strategi. I fremtiden etableres et stærkere samarbejde mellem Lada og Dacia for at øge effektivitet og konkurrencekraft, og for første gang vil man præsentere en SUV i C- segmentet.

”Dacia forbliver Dacia. Vi vil altid tilbyde robuste biler til attraktive priser. Men med etableringen af en ny forretningsenhed, hvor Dacia knyttes sammen med Lada, kommer vi til at benytte den fælles CMF-B platform, og vi vil udnytte synergien med Lada til udvikling af nye fælles produkter. Første produkt vil blive en SUV i C-Segmentet”, siger Denis le Vot direktør for for Dacia og Lada.

Gennem de seneste 15 år har Dacia haft succes med opskriften på at skabe billige og driftssikre biler. Både Dacia Duster og Dacia Sandero er bestsellere i deres kategorier. Med salg i 44 lande og indtil nu syv mio. solgte biler, er Dacia en ubetinget succes for Groupe Renault.

For yderligere at styrke sin position investerer Dacia i en fælles fleksibel platform, der gør det muligt at gå fra fire forskellige platforme til blot en enkelt – en platform, der som passer til i alt 11 forskellige karosserivarianter.

Allerede nu er Dacia aktuel med introduktionen af den nye Dacia Sandero og Sandero Stepway, og om kort tid introduceres den banebrydende Dacia Spring Electric. Europas billigste elbil, der både er designet som varevogn, delebil og som almindelig personbil.

Med Dacias nye konceptbil – Dacia Bigster - bevæger Dacia sig for første gang op i C-segmentet. Den nye SUV er 4.6 meter lang. Bag de ydre dimensioner gemmer der sig et rummeligt indre. Som Dacia mærkets fremtidige spydspids vil Bigster kunne fås med el- og hybridmotorer.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår Dacia Bigster går i produktion.

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Alle gode gange tre for Dacia Sandero

    Alle gode gange tre for Dacia Sandero

    3. generation af Dacia Sandero og Dacia Sandero Stepway er netop præsenteret for pressen. Den er fyldt med ny teknologi, og bygger på samme platform som den nye Renault Clio og Renault Captur

  • ​Dacia Sandero bliver endnu mere attraktiv

    ​Dacia Sandero bliver endnu mere attraktiv

    Dacia Sandero og Dacia Sandero Stepway, der lanceres på det danske marked i uge 10, er allerede inden lanceringen faldet i pris. Nu koster billigste version 119.990 kr.

  • Ny visuel identitet til Dacia

    Ny visuel identitet til Dacia


    Et helt nyt logo og nye farver indvarsler et nyt Dacia. Det nye design understreger mærkets fokus på autencitet, simpelhed og robusthed.
    Da Denis Le Vot – CEO Dacia - i begyndelsen af januar afslørende den kommende C-segment bil fra Dacia kaldet Bigster, var det samtidig startskuddet til et nyt kapitel i Dacia historien.
    Ikke alene er mærket nu en helt selvstændig forretningsenhed, det

  • Facelift til Dacia Duster uden merpris

    Facelift til Dacia Duster uden merpris



    Dacia Duster får et facelift og ny gearkasse i et facelift, der også byder på teknologiske nyskabelser og endnu mere komfort i kabinen. Men prisen rokkes der ikke ved.
    Dacia Duster er et regulært hit. Siden introduktionen tilbage i marts 2010 er der to millioner mennesker, der har købt den højbenede SUV. Herhjemme var vi lidt længere fremme før vi fik Dacia Duster på programmet, men i