Gå til indhold
Dacia Duster genfødes efter 14 år

Pressemeddelelse -

Dacia Duster genfødes efter 14 år

Siden lanceringen i 2010 er Dacia Duster solgt i mere end 2.4 mio. eksemplarer. En model, der selv efter et større facelift i 2017, kun er blevet moderat forandret de seneste 14 år. Men, nu er det tid til en helt ny Duster, der repræsenterer et teknologisk og designmæssigt tigerspring.

Der er nogle modelnavne, der står helt i sin egen ret. Modeller, hvor man ikke behøver at nævne bilmærkets navn for at vide, hvilken det er vi taler om. Og i den kategori hører Duster. En model, der har vundet mere end 40 internationale priser og hver dag produceres i mere end 1000 styks fra fabrikken i Pitesti i Rumænien

Herhjemme kom vi først på Dacia bølgen tilbage i 2013 med introduktionen af Dacia Lodgy – den store syv- personers bil. Og i 2014 fik vi så endelig Duster på programmet. Siden har vi solgt mere end 9000 styks i Danmark, og modellen har fået en loyal skarer af Duster entusiaster, der har samlet sig i klubber med egne arrangementer og stærke fællesskaber.

Helt ny platform

Nu kommer så den helt nye Duster, der har et klart Duster DNA, men som i den grad også er nytænkt. Først og fremmest er den gamle platform, som de hidtidige Duster er bygget på, skrottet. Nu står den på den fælles CMF-B platform.

En platform, der genkendes fra blandt andet Renault Captur og fra Dacia Jogger, og som har en lang række fordele. Det handler både om mere optimal pladsudnyttelse, men også om muligheden for teknologiske nyskabelser, samt endnu bedre komfort ombord som følge af færre vibrationer og mindre støj.

Og så naturligvis endnu bedre køreegenskaber, der blandt andet ses ved øget stivhed, der giver 21 % mindre ”body roll”, hvilket giver langt bedre stabilitet ved sportslig kørsel og kørsel gennem sving. Samtidig er lyden fra dækkene under kørsel reduceret med 2dB i gennemsnit.

Den nye Duster er præcis samme længde som forgængeren, (4,34 meter), men er blevet bredere (1.81 meter vs 1.80 meter) og lidt lavere (1.66 meter vs 1.69 meter) – og så har den nye platform givet bedre plads i kabinen. Til benene er der blevet + 30 mm både foran og bagved, og med et lavere bagagerumsgulv er der blevet 15 % mere plads, så det nu sluger i alt 517 liter under hattehylden.

Helt nye sikkerhedssystemer

Når det handler om førerassistentsystemer er Duster rykket op i en helt anden liga i forhold til den eksisterende. Automatisk nødbremsesystem, der opdager fodgængere, cyklister og motorcyklister standard, cruise control, trafikskiltegenkendelse, advarsel mod for høj fart, lane departure warning og lane keep assist, for blot at nævne nogle få nye features – nu også standard i ny Duster.

Desuden er automatisk op- og nedblænding standard på Journey og Extreme modellerne, som er de to versioner vi tager til Danmark.

Helt ny motor og 4x4 skills

Den nye Duster kommer med tre forskellige motorvarianter. ECO-G 100 (LPG), Hybrid 140 hk og TCe 130 hk. Og det er den sidste vi forventer at tage til Danmark. En helt ny stærk 130 hk tre cylindret 1.2 liters turbobenzinmotor med 48 V hybrid, der debuterer i Duster. Den er koblet til en manuel sekstrins gearkasse, og fås i både 4X2 og 4X4 versionen.

Motoren yder 130 hk ved 4500 omdr/min, og har et moment på 240 Nm ved 2100 omdr/min. Topfarten er begrænset til 180 km/t og forbruget WLTP er 5.5 l/100 km.

Når vi taler om 4x2 og 4x4 er det ikke blot muligheden for træk på to eller fire hjul, der adskiller de to. Mens frihøjden i 4x2 varianten er på 209 mm er den i 4x4 varianten hævet til 217 mm – hvilket er det største i klassen og højere, end den ellers pænt terrænkompetente forgænger og andre konkurrenter f.eks. Jeep Renegade med 210 mm eller Suzuki Vitara med 175 mm.

Samtidig har 4x4 versionen andre for- og bagkofangere, der tillader endnu større tilkørsels- og afgangsvinkler. Tilkørselsvinklen i 4x4 versionen er hele 31 grader, mens afkørsel er 36 grader, hvilket gør en Duster til noget nær en konge i terrænet. Igen som sammenligning er tallene for Jeep Renegade 30.5/34 og for Suzuki Vitara 18/28.

Falder snakken på Duster, så kan man ikke komme udenom at mange gerne vil kunne trække mere end en trailer bagefter. Mens 140 hk hybridversionen kun trækker 750 kilo, er der mulighed for op til 1500 kilo i versionen med 130 hk.

Fem forskellige indstillinger i 4x4 versionen

I 4x4 versionen er det muligt at vælge mellem en række forskellige køreindstillinger. Man kan vælge Auto, hvor systemet automatisk distribuerer kraft efter, hvor der mangler greb. Der er mulighed for at vælge Sne – der optimerer ESC systemet og antiskridsystemet. Man kan vælge Mudder og Sand, når terrænet er skiftende. Og skal der virkelig køres off road – ja så vælger man Off Road indstillingen, der fungerer i lock mode. En sidste mulighed er Eco indstillingen, der distribuerer kræfter med mindst muligt brændstofforbrug for øje.

Kører man terræn er det måske værd at bemærke, at beskyttelsespladerne for og bag, samt andre synlige elementer, er lavet af indfarvede genanvendte materialer. Det betyder, at man ikke risikerer grimme synlige ridser, idet materialet netop ikke er lakeret. For det andet består det af materialet Starkle – som er 20 procent genanvendt propylen. I øvrigt er den nye Duster helt fri for kromdetaljer og læder er også et materiale, der nu er fortid.

Sikke en kabine

Det robuste look går igen i kabinen, der er blevet fuldstændig nytænkt. Der er nu en helt ny 10.1-tommers centralt placeret touchskærm som blandt indeholder Media Display eller Media Nav Live. Media Display har indbygget fire højtalere og kommer med trådløs Apple CarPlay og Android Auto connectivity. Dette system findes i Extreme modellen. I Journey får man Media Nav Live, der udover det som Media Display har, også fås med Arkamys 3D lydsystem og seks højtalere, samt real time trafikupdates.

Det robuste ydre går også igen i kabinen. Formen fra de Y – formede lygter går igen ved blandt andet dørpanelerne - og det er også muligt at få en version med vaskbart mikrofiberbetræk på sæderne.

Den nye Duster forventes til Danmark til efteråret. Vi forventer at tage den hjem i en motorvariant – 130 hk TCe med 4X2 og 4X4, samt i to versioner: Journey og Extreme. Og for at gøre det simpelt, så er Journey versionen forbeholdt versionen med 4X2 mens Extreme udelukkende fås til 4X4 versionen

Duster Expression – blandt andet: Media Control, Fixed roofbars, 7 tommer digitale førerdisplay, 10.1 tommer touchskærm, trådløs AppleCar Play/Android Auto, 17 tommer alufælge.

Duster Extreme - blandt andet: Modular roofbars, vaskbar TEP microfiber stof, gummimåtter på gulvet, 17 tommer alufælge

Duster Journey – blandt andet: 18 tommer alufælge, klimaanlæg, hands free key card, elektronisk parkeringsbremse, trådløs mobilopladning, Arkamys 3D lydsystem med seks højtalere

Endnu er der ikke danske priser på Dacia Duster, ligesom dansk introduktion også er uafklaret. Sandsynligvis er det i det tidlige efterår.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark