Gå til indhold
Er der snart mere plads på væggen?

Pressemeddelelse -

Er der snart mere plads på væggen?


Titlen som Årets Dacia Forhandler 2022 er netop blevet uddelt. Vinderen blev Dahl Pedersen A/S, som gennem flere år har vundet utallige priser ved Renault Danmark Kick Off. Spørgsmålet er - er der snart plads til flere diplomer på væggen i Skive?

Dem, der har det svært med jysk dominans, havde det en smule stramt ved prisuddelingen ved Renault Danmark Kick Off 2022 i Kolding i sidste uge. Ud af otte priser gik to priser til sjællandske forhandlere, en enkelt til Falster, mens de resterende fem priser skulle finde sine vindere i Jylland. Heriblandt den prestigefyldte titel som Årets Dacia Forhandler, der fuldstændig fortjent tilfaldt Dahl Pedersen A/S.

Rikke Waltz – Sales and Deployment Manager hos Renault Danmark sagde forud for afsløringen af vinderen

”For at blive nomineret til Årets Dacia-forhandler skal man have mere end nået sine salgsmål på Dacia sidste år. Man skal også have en højere markedsandel end landsgennemsnittet. Men der skal mere til. Vinderen skal også være aktiv med lokal markedsføring og andre lokale tiltag på Dacia. Og så skal vinderen være en god samarbejdspartner og støtte op om vores aktiviteter”

Da kriterierne blev læst op, var der vist ikke mange, der var i tvivl om, hvor den pris skulle sendes hen.

Som Rikke Waltz sagde ved prisoverrækkelsen.

” Dahl Pedersen A/S har en fantastisk markedsandel. For I gør noget helt specielt. I har en enorm stor kundetilfredshed fra jeres Dacia kunder, og selvom Dacia i den grad er et bilmærke til de private bilkøbere, så sælger I faktisk også en del til flådekunder. Samtidig er I stærke og aktive, når det handler om lokal markedsføring. Kæmpe tillykke til jer – det er så fortjent”

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Danmark er det lokale datterselskab, der sælger og servicerer Renault Groups produkter gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandlere. Som et af de første volumenmærker, der tilbyder en række forskellige elektriske biler på det danske marked, fortsætter Renault Danmark med at drive udviklingen med ‘Renaulution’ planen som omdrejningspunktet for strategien.


Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Dahl Pedersen hædret i Paris

    Dahl Pedersen hædret i Paris

    Den 11. maj var Renault forhandler Jørgen Dahl Pedersen i Paris. Det var han, for at bliver tildelt prisen som Årets Renault Forhandler i Danmark. Prisen blev overrakt af Thierry Koskas, Executive Vice President, Salg & Marketing i Renault.

  • ​Alt andet end tilfældigt

    ​Alt andet end tilfældigt

    Corona har vendt op og ned på meget, og mange ting er blevet aflyst. Blandt andet fejringen af Årets Renault Forhandler. Men i denne uge kom både diplom og statuette endelig hjem til Dahl Pedersen i Skive