Gå til indhold
Fem stjerner til Renault Clio i EuroNCAP kollisionstest

Pressemeddelelse -

Fem stjerner til Renault Clio i EuroNCAP kollisionstest

Den nye Renault Clio er netop blevet testet af sikkerhedsorganisationen EuroNCAP. Den får de maksimale fem stjerner og topkarakter for børnesikkerhed, fodgængerbeskyttelse og sikkerhedsudstyr.

Renault har en glorværdig historie med sikre biler. Nu er der hele 13 modeller med de maksimale fem stjerner i EuroNCAPs kollsionstest. Den seneste med de maksimale stjerner er den nye Renault Clio, som introduceres i Danmark i løbet af få måneder.

Den nye Clio følger i forgængerens fodspor. Renault Clio III, der blev introduceret tilbage i 2005, var nemlig den første bil i sit segment til at opnå de maksimale fem stjerner. Derfor har forventningerne til den nye Renault Clio’s sikkerhed naturligvis været store, og EuroNCAP testen viser, at opgaven er løst til perfektion.

Med udgangspunkt i erfaringer fra rigtige trafikuheld og med udgangspunkt i undersøgelser af bilisters adfærd har ingeniørene hos Renault sikret at den nye Clio, på alle områder er bedre end forgængeren.

Som fører og passager er man naturligvis maksimalt beskyttet af seks airbags og ”antisubmarining” sæder både for og bag.  Ved sidekollision, der ofte giver fatale skader, har man udviklet specielle sensorer, der gør at airbags udløses dobbelt så hurtigt som tidligere. Lægger man resultatet af pæletesten og kollsionstesten bagfra får den nye Renault Clio 32 ud af 36 mulige point, hvilket er et af de bedste resultater, der nogensinde er opnået i klassen for de små biler.

Også børnesikkerheden er helt i top. Med 43 ud af 49 mulige point er børnesikkerheden blandt de aller bedste i segmentet.  Men det er ikke kun personerne i bilen, der er tænkt med den nye Clio. Fodgængerne er også sikret optimalt og med 24 ud af 36 point er Renault Clio den bil i segmentet, der beskytter fodgængerne bedst.

 

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark