Pressemeddelelse -
Fransk designperle fra Italien
Studenter fra Istituto Europeo di Design i Torino har givet deres bud på fremtidens Alpine sportsvogn. Lidt af en designmæssig perle, der måske peger mod fremtidens Alpine design
Alpine – Renault Groups absolutte sportsbrand med biler i Formel 1 og Le Mans - tiltrækker naturligvis opmærksomhed fra mange steder.
Og nu har 28 Master studerende fra designskolen i Torino præsenteret deres bud på fremtiden sportsvogn. Navnet er A4810 project by IED.
IED refererer naturligvis til skolens navn, mens det er lidt mere sofistikeret med A4810. Men der er mening med det.
A referer naturligvis til Alpine, der daterer sig tilbage til 1955, mens 4810 er højden på Mont Blanc – det mest ikoniske bjerg i alperne mellem Frankrig og Italien. Og Alpine navnet er i øvrigt opkaldt efter alperne og referer til glæden ved at køre på snoede bjergveje.
Bilen, der er lidt mere end fem meter lang, to meter bred og kun lige over en meter høj er en topersoners sportsvogn, der kører på brint.
Bilen er blevet til efter instrukser fra Alpine, der bad eleverne om at skabe en sportsvogn anno 2035. Bilen er både sportslig og samtidig et bud på en miljøvenlig sportsvogn. Den er naturligvis bygget i carbon og er derfor superlet, og har taget en del erfaring fra Formel 1 om, hvordan man bygger en optimal aerodynamisk bil. Man kan se mere til processen her: www.iedA4810.makeitlive.it
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com