Gå til indhold
God dag på greenen

Pressemeddelelse -

God dag på greenen


Det kan godt være, at benzinen er blevet dyrere, og at det kostede Casper Olsen i omegnen af 150 kroner at komme til Marienlyst på Falster og spille golf, men pengene var mildest talt givet godt ud

De sidste fem år har autoriseret Renault og Dacia Forhandler - Lumbye Biler i Nykøbing Falster - været hovedsponsor ved Marienlyst Open – en golfturnering, der i år havde ikke værre end 83 tilmeldte spillere.

Hvert år har Lumbye Biler stillet med lidt af en præmie. Nemlig en bil, hvis man på hul 11 kunne slå hole-in-one. But what are the odds? som man siger på nydansk.

Tilsyneladende gode, for hole-in-one, det var netop hvad Casper Olsen fra Harekjær Golfklub slog på hul 11. Med et ottejern slog han ikke alene hole-in-one – han fik med et slag også overrakt papirer og nøgler til en spritny Renault Clio til en værdi af 160.000 kroner. Bilen fik han overrakt efter matchen af salgschef Tommy Hacke fra Lumbye Biler.

Som det er kutyme når man slår hole-in-one – hvilket vel aldrig helt bliver en normal begivenhed - skulle Casper Olsen give øl til alle de andre deltagere. Men gør man regnestykket op, ser det sådan her ud. Øllene er billige i Marienlyst Golfklub – faktisk kun 20 kroner. Så koster det 140 kroner at deltage og lægger man benzinen frem og tilbage oveni, så har nettofortjenesten for en dag i høj solskin med hole-in-one været 158.000 kroner.

Meget godt for en solid omgang formiddagsgolf. Og læg dertil oplevelsen af at skulle køre en helt ny Renault Clio. Det er jo nærmest en ubetalelig oplevelse i sig selv.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.


Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic

Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark