Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ida valgte Årets Bil 2026


Ida Marie Garder er ikke typen, der normalt spiller lotteri. Så det kom som lidt af en uventet tidlig julegave, da hun i oktober fik at vide, at hun havde vundet en Renault 5 E-Tech Electric i Støttelotteriet hos Kræftens Bekæmpelse. Og præmien kom på det helt rigtige tidspunkt.

At Renault 5 E-Tech Electric er en populær bil skal man blot kigge i salgsstatistikken for at se. Så der var da heller ingen tvivl om, at den var en ”keeper”, da Ida Marie Garder fra Odder blev kontaktet og fik at vide, at hun havde vundet september måneds bilpræmie i Kræftens Bekæmpelses Støttelotteriet.

”Vi var allerede på jagt efter en bil, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet en”, siger Ida Marie, da hun får overrakt nøglerne til den flotte sorte Renault 5 E-Tech Electric hos Autoriseret Renault, forhandler Ejner Hessel i Tilst.

”Vi har i forvejen en Renault Clio, men da min kæreste Mathias er begyndt at studere i Århus, og vi dermed har behov for en bil nummer to, ja så var der ingen betænkningstid”, fortæller Ida Marie, der også kunne have valgt at få udbetalt 200.000 kontant i stedet for bilen til 234.990 kroner. Men det var aldrig aktuelt.

”Vi havde kigget på en brugt lidt større elbil, men vi er kun to i husstanden og en hund, så egentlig har vi ikke brug for en større bil. Så Renault 5 er perfekt - men der er ingen tvivl om, at hunden kommer til fortsat at køre Clio”, siger Ida Marie med et smil.

Der er 10 årlige trækninger i Kræftens Bekæmpelses Støttelotteri, hvor der blandt andet kan vindes biler og Renault er ofte med, når det handler om bilpræmierne. Og hos Renault er det ikke bare et lotteri som hvilket som helst andet,

”Vi har alle kræft inde på livet på et eller andet tidspunkt og de godt 41 mio. kroner i overskud som Støttelotteriet giver, er med til at hjælpe i kampen mod kræft, derfor vil vi meget gerne deltage, når vi bliver spurgt. Og vi er også med i december trækningen med en Renault 4 E-Tech Electric” fortæller Søren Hyltoft Head of Communications & Marketing Renault i Danmark, som sammen med Søren Bruun fra Kræftens Bekæmpelse var på plads med blomster til den heldige vinder af Årets Bil 2026.

At der også i december lotteriet vil være mange, der køber lodder, når der er en Renault på højkant, bekræftes af Søren Bruun. ”Vi ved efterhånden, hvilke biler der er populære som præmie – og Renault er klart et af de mærker vi oplever, der er størst interesse for at vinde”.

Hvis man vil støtte en god sag – og måske vinde en Renault 4 E-Tech Electric - kan man spille helt frem til 18. december.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt