Gå til indhold
Prisfald på Renaults varevogne

Pressemeddelelse -

Prisfald på Renaults varevogne

Med en markedsandel på 9.73 % i januar øgede Renault sit varevognssalg med 82 % i forhold til samme tid 2010. Og med skrappe prisfald kommer der nu endnu mere fart på salget.

Varevognssalget er så småt på vej fremad. Ikke mindst hos Renault, der begyndte januar med en 5. plads på salgsstatistikken og en markedsandel på næsten 10 procent. Det er en stigning på 82 % i forhold til januar sidste år, og langt bedre end markedet generelt, der voksede med cirka 24 %.

Men, der skal endnu mere gang i salget. Derfor skyder Renault nu en kampagne i gang, der går frem til den 30. juni. Kampagnen byder på store prisfald på alle Renaults varevogne. Lige fra den mindste Renault Kangoo til den største Renault Master.

Renault Kangoo er mange steder den mest udbredet lille varevogn, men herhjemme domineres markedet af Fiat, VW og Peugeot. Den dominans ønsker Renault nu at bryde med en hidtil uhørt lav pris på Kangoo van 85 hk Dci. Startprisen er nu blot 109.000 kr., hvilket er betydeligt under de åbenlyse konkurrenter og cirka 20.000 kroner under den hidtidige pris.

Renault Scenic/ Grand Scenic er den mest solgte MPV som personbil, mens den som ombygget LCV endnu ikke er slået tilstrækkeligt igennem. Det vil Renault nu også ændre. Midlet er prisnedsættelser på omkring 20.000 kr. Renault Scenic med 1.5 Dci motor og 110 hk koster nu 139.900 kr.

I den tunge ende, hvor Renault har domineret det europæiske marked med Renault Trafic og Master, sker der også store prisfald. For Renault Trafics vedkommende er der et prisfald på hele 30.000 kr. Trafic L1H1 med 2.0 Dci motor og 90 hk koster nu 139.900 kr.

Årets Varevogn i Danmark 2011 Renault Master kan ikke nøjes med at hvile på lauerbærrene. Også her tilbyder Renault 30.000 kroners rabat, så modellen L1H1 med 100 hk Dci nu koster 140.900 kr.  

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark