Gå til indhold
Prisoffensiv fra Dacia

Pressemeddelelse -

Prisoffensiv fra Dacia

Varebilen Dacia Dokker har været en bestseller i Danmark – og her i bilens efterår presses prisen helt i bund. Men også personvognen Dacia Duster får et prishug, der er til at tage at føle på.

Tjekker man Bilbasens over 50.000 brugte biler, og afgrænser man søgningen til biler, der koster mellem 160.000 og 170.000 kr., så dukker der 1321 annoncer op. Et hurtigt nedslag blandt de mange annoncer viser en fem år gammel Opel Mokka med 85.000 km, en Suzuki Vitara – ligeledes fem år gammel med 80.000 km på tælleren, eller en fire år gammel Ford Focus med 50.000 km på bagen.

Alle gode brugte biler til mellem 165-170.000 kroner – der trods det, at garantien er ophørt, sikkert har mange gode kilometer tilbage på de danske landeveje. Men man behøver ikke at købe brugt, selvom behovet er en bil til fem personer, og fordi budgettet stopper ved 165.000 kr.

Dacia blev introduceret herhjemme med sloganet shockingly affordable – altså chokerende billig – og som et nyt alternativ til en brugt bil. Og det er netop hvad Dacia Duster Streetway er. Netop nu er prisen sænket til 164.900 kr. for en version med 100 hk benzinmotor og med komfortdetaljer som aircondition og cruise control. Modellen, der rummer op til fem personer, har et bagagerum, der sluger 445 liter og var i 2019 den næst bedst sælgende model i Europa, når man kigger på privatkøbere.

”Duster er på mange måder sit eget brand, og klart den bedst sælgende Dacia model i alle lande. Danmark er ingen undtagelse. Duster kunder elsker deres Duster. En høj SUV, der kan klare lidt af hvert, og hvor man får tre års garanti til samme pris som man ellers skal give godt brugt SUV, hvor garantien er røget for længst”, siger pressechef Søren Hyltoft fra Dacia.

Men det er ikke kun de private kunder, der mærker at Dacia presser priserne ned. Dacia Dokker – varebilen med 3.3 kubikmeter lastrum, kan nu fås helt ned til 87.350 kroner excl. moms. Og det endda for modellen med aircondition, skydedør, og parkeringssensor og bakkamera. En uhørt lav pris for en varevogn med en nøjsom 95 hk dieselmotor.

”Dacia Dokker synger på sidste vers. Næste år får vi en Renault Express, der erstatter Dacia Dokker, men vi har fået masser af produktionspladser, så derfor intensiverer vi nu salgsindsatsen, og sætter priserne ned”, siger Søren Hyltoft, der oplyser, at der i Danmark er solgt 3848 Dacia Dokker som varevogn siden introduktionen i 2015. Det samlede antal solgte Dacia i Danmark ligger lige omkring 25.000 styks.

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark