Gå til indhold
​Renault i top tre i antal solgte varebiler i Danmark

Pressemeddelelse -

​Renault i top tre i antal solgte varebiler i Danmark

Renault har lagt stærkt fra land på varebilsfronten i 2015. En markedsandel på 10.11 procent, og en fremgang på 32,6 procent i forhold til samme tid 2014, bringer Renault på 3. pladsen over de mest solgte varebiler.

Renault er for 17. år i træk den bedst sælgende varevognsproducent i Europa. Men også herhjemme går det fremad for Renault. Med et salg på i alt 379 varebiler indtil nu i 2015, har Renault opnået den bedste placering nogensinde – nemlig en eftertragtet 3. plads.

Sidste år ved samme tid var markedsandelen 8.6 procent, så det er et markant skridt fremad. Væksten på 32 procent skal ses i lyset af, at markedet generelt er gået frem med 12,45 procent.

”Der er ingen tvivl om, at den nye Trafic og den nye Master for alvor er slået igennem, men salget er faktisk steget over en bred front. Også salget af såkaldte PC vans er støt stigende. Eneste sted, hvor vi har haltet lidt, er på Renault Kangoo, men det ændrer vi markant på med de nye stærke priser og ikke mindst uhørt lave servicepriser” siger Jonas Nielsen – LCV ansvarlig hos Renault Danmark.

Markant prisfald på Kangoo Van

Renault Kangoo er således sat markant ned og begynder nu ved 99.900 kroner inkl. aircondition for versionen med 75 hk diesel – tidligere var den pris 122.900 kroner. Men ikke nok med at prisen falder – servicepriserne bliver også helt forbudte. Helt ned til 2 øre pr kilometer – svarende til 33 kroner pr måned ved år/60.000 km for en omfattende service – og vedligeholdelsesaftale, der sikrer kunderne mod uforudsete udgifter.

Der er også kommet gang i Dacia varevognene, der i p.t har en markedsandel på 1.15 procent, hvilket er en fremgang på 72 procent i forhold til året før. Men også her venter der gode ting i horisonten.

Dacia Dokker dykker prisen

Lige om lidt kommer Dacia Dokker van nemlig på markedet til en pris som ingen andre kan være med på. Tilbuddet er simpelt. Der fås en version – den er med 90 hk dieselmotor og et varerum på 3.3 kubikmeter, hvilket er klassens største. Prisen er 79.900 kroner, og det er ganske enkelt uhørt billigt. Faktisk 20.000 billigere end nærmeste konkurrent, der er svagere motoriseret og med mindre plads.

”Dacia Dokker tror vi meget på. Den er ganske enkelt chokerende billig, og der er virkelig value for money i den bil”, siger Jonas Nielsen, der har et forsigtigt mål om at sælge 150 Dokker van i 2015. En bil, der lanceres i slutningen af maj, men hvor bestillingerne allerede er begyndt at løbe ind.

Stabilt personvognssalg

Mens varevognssalget går over al forventning, er der mere jævne takter over personvognssalget, der ligger nogenlunde stabilt. Samler man person og varebilerne har Renault en stabil 5. plads efter Ford og foran Citroen. I alt er man gået 0,3 procent frem i et marked der er gået 1.43 procent tilbage – så en lille generelt fremgang.

Hos Dacia fortsætter de gode takter også. Indtil nu har man en markedsandel på 1,21 procent, hvilket er 62 procent frem fra sidste år. Og februar har indtil nu været en god måned med et salg, der overraskende er større end både Honda, Fiat og Mazda.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny Renault Trafic - Brændstof forbrug i bund – kørerglæde i top.

    Ny Renault Trafic - Brændstof forbrug i bund – kørerglæde i top.

    Den nye Renault Trafic, der nu produceres på den franske Sandouville fabrik, og ikke længere i Spanien på Nissan fabrikken, lanceres med en række af effektive motorer, der sparer endnu mere på de dyre dråber. Og ny Trafic kan ved hjælp af en række intelligente løsninger i kabinen, også fungere som et fuldt ud funktionsdygtigt mobilt kontor

  • Viceværten kører Renault Trafic

    Viceværten kører Renault Trafic

    Det er ikke hver dag, at HP ejendomsservice i Hvidovre skifter deres biler. Men det gjorde de forleden. Det blev til farvel til en hel række udtjente tyske VW og goddag til franske 22 varevogne fra Renault.

  • Ny banebrydende og økonomisk Renault Trafic på vej

    Ny banebrydende og økonomisk Renault Trafic på vej

    Siden 1980, da den første version af varevognen Renault Trafic så dagens lys, er der solgt mere end 1.6 mio. eksemplarer. Nu kommer så 3. generation. En bil, der er proppet med spændende nyheder.

  • Julen begynder tidligt hos Renault

    Julen begynder tidligt hos Renault

    Renault er i fortsat vækst på det danske marked, og et nyt tiltag skal holde gang i salget. Den store nyhed er dog også, at Renault Zoe fortsat vil være attraktiv på det danske marked - også efter regeringens nye elbiludspil.

  • Julen begynder tidligt hos Renault

    Julen begynder tidligt hos Renault

    Renault er i fortsat vækst på det danske marked, og et nyt tiltag skal holde gang i salget. Den store nyhed er dog også, at Renault Zoe fortsat vil være attraktiv på det danske marked - også efter regeringens nye elbiludspil.

  • Stor ordre til Auto Fjerritslev A/S

    Stor ordre til Auto Fjerritslev A/S

    Det er ikke hver dag, at der ryger 11 nye varebiler over disken hos den autoriserede Renault forhandler i Fjerritslev. Men forleden kunne en stolt indehaver af Auto Fjerritslev, Søren Jepsen levere otte Renault Trafic og tre Renault Master med lad til det ekspanderende og landsdækkende Murerfirma Henriksen & Madsen fra Løgstør.

  • EuroNCAP test er misvisende i Danmark

    EuroNCAP test er misvisende i Danmark

    EuroNCAP har netop offentlig gjort deres nyeste kollisionstest. Her får Renault Trafic Combi blot tre stjerner. Men i Danmark er den udstyret til fire stjerner.

  • Renaults varebiler i top for 18. år i træk

    Renaults varebiler i top for 18. år i træk

    2015 blev en understregning af Renaults stærke position på varevognsmarkedet. I Europa øgede Renault salget med 29.000 enheder sammenlignet med 2014, og blev for 18. år i træk, det mest solgte mærke i Europa.