Gå til indhold
Så kan Renault Fluence Z.E.endelig få skiftet batteri

Pressemeddelelse -

Så kan Renault Fluence Z.E.endelig få skiftet batteri

Som den første af 20 batteriskiftestationer åbnede Better Place i dag den første af sin slags for de der allerede har købt verdens første elbil med udskifteligt batteri - Renault Fluence Z.E.

Stationen på Dynamovej i Gladsaxe ligger hvor Hillerødmotorvejen og Motorring 3 krydser hinanden – i udkanten af København. Her kan Renault Fluence Z.E.-ejere nu forlænge elbilens rækkevidde ved at udskifte det afladte batteri med et friskt på fem minutter. Det hele foregår automatisk, mens føreren bliver siddende i bilen.

 Batteriskiftestationerne udgør sammen med hundredvis af offentlige ladestandere det netværk, der gør elbilen til et reelt alternativ til benzinbilen. Forud er gået et stort og komplekst udviklingsarbejde og batteriskiftestationen har i de seneste uger gennemgået de sidste omfattende test for at sikre høj driftskvalitet og medlemmerne en god oplevelse, når de skifter batteriet.

 ”Det er et stort skridt i vores arbejde mod at tilbyde danskerne muligheden for at køre elbil uden at gå på kompromis med rækkevidden. Der ligger mere end fire års internationalt udviklingsarbejde bag og vi er allerede i fuld gang med afsluttende tests af de næste stationer. Målet er at have en hovedparten af netværket i drift i sensommeren og national dækning inden årets udgang,” siger Johnny Hansen, CEO, Better Place Danmark.

 De næste stationer åbner i Køge, Vejle og Slagelse og Better Place Danmark fokuserer herefter på at åbne resten af batteriskiftestationerne langs med det såkaldte ”motorvejs-H”, som forbinder de største danske byer. Dermed bliver elbilen for første gang i Europa en mulighed for pendlere og andre, der ofte kører ture som overstiger elbilbatteriets kapacitet.

De første danske Renault Fluence-ejere modtog deres biler i sidste måned og mange er med, når åbningen lørdag formiddag bliver markeret med en fælles køretur gennem København i elbilerne for at afprøve batteriskiftestationen i Gladsaxe.

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark