Gå til indhold
Skærer over 50.000 kroner af prisen på Megane Electric

Pressemeddelelse -

Skærer over 50.000 kroner af prisen på Megane Electric



Frem til 31/12 - 2023 kan man spare over 50.000 kroner på Renault Megane E-TECH Electric. Tilbuddet gælder for versionen med 60 kWh batteri, 220 hk og en rækkevidde på op til 443 km. Og gælder både Techno - og Iconic versionen

Renault Megane E-TECH Electric har indtil nu været et rigtigt godt tilbud, hvis man var på jagt efter en privat leasingbil. Med 0 kroner i udbetaling og 3895 kroner om måneden, har det været et af de bedste tilbud på markedet. Men nu er der godt nyt til dem, der hellere vil eje.

Renault har netop sat prisen på Renault Megane E-TECH Electric ned med over 50.000 kroner. Nærmere bestemt 50.100 kroner. Det betyder, at den mest solgte version – Techno med 60 kWh batteri og 220 hk- falder fra 370.090 kroner til 319.990 kroner.

I denne version får man som standard blandt andet OpenR 12,3 tommer føredisplay og 12-tommers multimedieskræm med indbygget Google Automotive, 22 kW AC ladning/130 kW DC, Arkamys 3 D lydsystem, 2. zonet klimaanlæg og 20 tommer alufælge.

Ønsker man topversionen Iconic falder prisen fra 390.090 kroner til 339.990 kroner. I topversionen er der kælet ekstra for den kræsne kunde med blandt andet Harman Kardon lydanlæg med otte højtalere og subwoofer, el-justerbart førersæde med massagefunktion, instrumentbord i kunstlæder med synlige syninger og 20 tommer ENOS alufælge. Også denne er naturligvis med 60 kWh batteri og 220 hk motor.

Tilbuddet gælder på lagerbiler med indregistrering frem til og med 31/12 – 2023.

”Vores privatleasingtilbud med 0 kroner i udbetaling er rigtig godt. Og det fortsætter frem til 31/12. Men der er jo også mange, der hellere vil eje deres bil. Heldigvis har vi en del biler på lager som vi frem til 31 december sætter ned med over 50.000 kroner. Det betyder, at vi nu også her har et rigtig godt tilbud til private bilkøbere”, siger kommunikations- og marketingschef Søren Hyltoft fra RN Danmark.

Han understreger, at tilbuddet gælder lagerbiler, og at de skal være indregistreret senest 31. december i år.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark