Gå til indhold
Vores enorme online handel kræver at vi følger med tiden

Nyhed -

Vores enorme online handel kræver at vi følger med tiden

Omstillingen til pakkepostkasser hos private forbrugere går desværre langsomt.
Vores stigende tendens til onlinehandel kræver at leveringsmulighederne følger med, og det er på tide, at vi ser denne forandring i øjnene, skriver Kenneth Steinmetz, Administrerende direktør for Renz A/S.

Danskernes online-shopping og pakkeleveringer går kun én vej, og det er op. Det er særligt tydeligt i juletiden og under Black Friday, hvor vi blandt andet shopper julegaver til vores nærmeste. Selvom udviklingen er positiv, er der dog ét problem: Hverken butikker eller pakkeshops er gearet til den enorme mængde af pakker.

I forbindelse med Black Friday sidste år fyldte danskerne flere butikker og pakkeshops med pakker, og mange måtte bede deres kunder hente deres pakker så hurtigt som muligt for at lette trykket. Heriblandt var Kvickly i Hadsten, der meddelte “Vores postfolk har aldrig oplevet så mange pakker som dem, der kom i går. Derfor har vi reklameret på Facebook, hvor vi opfordrer kunderne til hurtigst muligt at komme og hente dem,” lød det fra varehuschef Thomas Rolighed til TV2 Østjylland.

Vi elsker den nemme løsning, og derfor skal vi udvikle leveringsmulighederne
Ifølge en analyse af Dansk Erhverv er det bekvemmelighed, der er hovedårsagen til vores stigende online forbrug. Vi foretrækker den nemme løsning, der sparer os for tid og energi. Det er hurtigt, nemt og overskueligt at ordne julegaven fra mobilen eller computeren, imellem møder eller på vej hjem i toget. Alligevel har vi dog glemt at overveje de lange køer og det pakkekaos, som vi risikere at møde i pakkeshoppen. Tid, vi hellere vil bruge sammen med familien.

Er man en del af den gruppe, der vælger hjemmelevering, kan det også være præget af udfordringer: Pakkerne forsvinder på dørtrinnene eller bliver sendt til nærmeste pakkeshop med beskeden: “Din pakke kunne ikke leveres” – enten fordi der ikke var nogen hjemme på det givne tidspunkt, eller fordi leverandøren ikke har den adgang til ejendommen, der kræves for at levere pakken på rette vis. Ikke alene forvandler den nemme løsning sig mere besværlig, når du så alligevel skal en tur til pakkeshoppen: Det er både tids- og klimamæssigt uhensigtsmæssigt, at også buddet skal foretage en ekstra tur frem og tilbage.

Gør husstandens postkasse til pakkecentral
Løsningen er oplagt: Den private brevpostkasse skal udskiftes med en smart pakkepostkasse. En sådan udskiftning stemmer overens med forbrugernes adfærd og behov, øger leveringsprocessens sikkerheden, og sparer buddet såvel som modtageren for de ekstra ture frem og tilbage mellem pakkeshop og leveringsadresse. Alligevel undrer vi os over, at det går langsomt for danskerne at udskifte deres gammeldags postkasse.

Det er ikke kun aktuelt i forbindelse med Black Friday og sæsonens juleshopping, men faktisk også resten af året. Sammenligner man dette års tredje kvartal med sidste år, ses en stigning i danskernes online-forbrug, ligesom pakkeshops ifølge Dansk Industri i højere grad er blevet den foretrukne leveringsform. Hvert år er der cirka 174 millioner pakker i omløb i Danmark. Alt tyder på, at dette tal vil eskalere med en skaleringsfaktor på seks i udgangen af 2030. Det betyder, at vi kan forvente endnu flere pakker i fremtiden, og det skal vi forberede os på.

Hos Renz er vi stolte af, at det fortsat er den traditionelle brevpostkasse, der vores mest solgte produkt. Alligevel drømmer vi om, at endnu flere danskere tager den smarte pakkepostkasse til sig. Det betyder nemlig, at danskerne både kan spare turen til pakkepostkassen, skippe køen og endda spare miljøet for ture frem og tilbage. Det synes vi er rigtig smart.

Emner

Kontakt

Stine Simonsen

Stine Simonsen

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef +45 28501507

Relateret materiale

Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis click&collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

MEFA blev etableret i 1969, men virksomheden skiftede pr. 1. januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Vores position som markedsleder er opnået gennem en målrettet fokusering på design, funktion og kvalitet. Markedsmæssigt fokuserer vi på én- og flerfamilies huse, etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner.

Renz A/S
Korskildeeng 6
2670 Greve
Danmark