Gå til indhold
Pakkerne mangler plads i ny aftale om posten

Pressemeddelelse -

Pakkerne mangler plads i ny aftale om posten

Næste år får Danmark en ny postlov, men pakkeposten har fortsat status som en sekundær leverance. Postkasseproducenten, Renz A/S, mener, at tiden er kommet til indrette postsystemet efter den stigende onlinehandel. De mener, at det er i forbrugerens interesse, for der er både tid og sikkerhed på spil

Der er efterhånden en velkendt svada: Brevene i postkassen er forsvindende få, mens onlinehandlen har fået pakkeposten til at eksplodere. Derfor undrer det også Kenneth Steinmetz, direktør i pakke- og postkasseproducenten, Renz A/S, at pakkeposten ikke nævnes med flere ord i den nye postlov, der træder i kraft til næste år. Han mener, at Danmark overser en gylden mulighed til at klæde den logistiske infrastruktur på til en fremtid, vi allerede lever i, og give forbrugerne større sikkerhed og komfort i deres pakke- og postbehov.

“Jeg mener, at den nye lov bærer præg af, at man stadig tager alt for meget udgangspunkt i brevene. Det undrer mig, at man ikke i højere grad fokuserer på de forbrugs- og behovsmønstre, danskerne rent faktisk har,” siger Kenneth Steinmetz og spørger:

“Loven mangler udsyn. Danmark har muligheden for at gå forrest, så vores samfund bliver indrettet mere efter onlinehandlen, som kommer til at dominere langt ud i fremtiden. Så hvorfor ikke tænke ud af postboksen og se på, hvordan vi bedre kan beskytte borgernes ofte værdifulde pakker?”

Inkluder pakkeposten

Hos Renz A/S er det marketings- og kommunikationschef Stine Simonsens drømmescenarie, at man ved skift af sin postkasse gør det lovpligtigt, at den nye postkasse bliver en pakkepostkasse, der kan rumme både breve og pakker. Det er der ifølge hende flere fordele ved.

“Med den kommende lov, kan vi stå i den situation, at buddet skal levere et brev og en pakke. Brevet kan postbuddet lægge i postkassen, men pakken må de tage med sig igen, fordi modtageren ikke er hjemme. Det er for mig helt ulogisk, for pakken er for de fleste ikke en sekundær leverance - der er vel en grund til, at man har bestilt den,” udtaler Stine Simonsen.

Hun kalder det ineffektivt på både tids- og klimakontoen, at budet skal køre frem og tilbage, ligesom pakkemodtageren også skal ud på en ekstra rejse for at hente sin pakke. Desuden er der et sikkerhedsmæssigt aspekt i pakkeleveringen, for i pakkepostkassen er forbrugerens nyindkøbte høretelefoner, solcreme eller bukser beskyttet, mens pakken på dørmåtten eller i baghaven er en udsat vare.

Din hustand er en pakkecentral

Sidste år viste tal fra Dansk Erhverv, at den tungestvejende grund til at handle online ikke længere er pris eller udvalg, men derimod bekvemmelighed. Derfor mener Kenneth Steinmetz også, at det er på tide, at man skifter brevsprækken ud med en pakkelåge.

“Vores mest populære vare er stadig den almindelige postkasse, og det kan vi i fællesskab med forbrugeren gøre bedre. Når nu vores breve er så få og pakker så mange. Hvert lejlighedskompleks og hver husstand udgør nu en lille pakkecentral, så jeg synes, det er på tide, at vi indretter systemet derefter,” udtaler Kenneth Steinmetz.

Den nye politiske aftale om det danske postsystem træder i kraft d. 1. januar 2024, og den betyder blandt andet, at markedet for post sættes fri, ligesom man ophæver den såkaldte befordringspligt.

Emner


Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis Click&Collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

Kontakt

Stine Simonsen

Stine Simonsen

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef +45 28501507

Relateret materiale

Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis click&collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

MEFA blev etableret i 1969, men virksomheden skiftede pr. 1. januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Vores position som markedsleder er opnået gennem en målrettet fokusering på design, funktion og kvalitet. Markedsmæssigt fokuserer vi på én- og flerfamilies huse, etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner.

Renz A/S
Korskildeeng 6
2670 Greve
Danmark