Gå til indhold
Bæredygtighed nyt pejlemærke i Rødovre

Pressemeddelelse -

Bæredygtighed nyt pejlemærke i Rødovre

Bæredygtighed og FN’s verdensmål bliver helt centralt for udviklingen af Rødovre i de kommende år. Rødovre Kommune etablerer et nyt bæredygtighedslab, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udvikle nye idéer.

Rødovre Kommune har vedtaget en ny strategi, der sætter retningen for, hvordan Rødovre kan blive en mere bæredygtig kommune. Det handler ikke kun om miljø og klima – det handler også om demokrati, økonomi, kultur og det sociale område. Strategien beskriver arbejdet med bæredygtighed inden for alle områderne, og det er tænkt sammen med FN’s verdensmål.

”Vi skal tage ansvar for den verden, vi efterlader til de kommende generationer. Derfor er bæredygtighed en vigtig del af fællesskabet. Det bliver helt centralt for udviklingen af Rødovre i de kommende år”, siger borgmester Britt Jensen.

I forbindelse med vedtagelse af den nye strategi etablerer Rødovre Kommune et nyt bæredygtighedslab. Her kan alle borgere, foreninger og virksomheder få hjælp og sparring til at udvikle en idé, der kan støtte den grønne omstilling eller et af FN’s verdensmål.

”Det bliver et kreativt rum, hvor man kan afprøve nye idéer. Rødovre Kommune stiller videnspersoner til rådighed, som kan bidrage med sparring og rådgivning. Alle idéer, der kan gøre Rødovre mere bæredygtig, er velkomne. Vi får de bedste løsninger, når vi samler alle gode kræfter”, siger Britt Jensen.

Det er hensigten, at nogle af idéerne skal udvikle sig til lokale partnerskaber, hvor borgere, virksomheder, foreninger og kommunen samarbejder tæt.


Fakta om Rødovrestrategien

  • Borgere og repræsentanter fra byens forældrebestyrelser, foreninger, organisationer, erhvervsliv og forskellige råd er blevet inddraget i tilblivelsen af strategien.
  • Strategien beskriver, hvordan Rødovre Kommune ønsker at arbejde med bæredygtighed inden for fem områder: demokrati, miljø, økonomi, kultur og det sociale område.
  • Der bliver oprettet et bæredygtighedslab, hvor kommunen tilbyder hjælp og sparring til at udvikle idéer, der kan støtte den grønne omstilling eller FN’s verdensmål.
  • Det er samtidigt også en planstrategi og en Agenda 21-strategi. Rødovres kommende kommuneplan tager udgangspunkt i tre byudviklingsområder: Bykernen, Rødovre Syd og Valhøj erhvervskvarter. Derudover kommer der fokus på kolonihaveområderne og de gennemskærende veje.
  • Kommunalbestyrelsens partier har desuden aftalt, at der skal oprettes et nyt grønt udvalg med borgere og virksomheder, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre kan gøre endnu mere i forhold til miljø og klima. Det bliver et såkaldt §17, stk. 4-udvalg.


Fakta: Eksempler på arbejde med bæredygtighed

Strategien beskriver arbejdet med bæredygtighed i Rødovre Kommune. Det skal indarbejdes i fremtidige planer og politikker - f.eks. en ny idrætspolitik og erhvervspolitik. Andre eksempler er:

  • Understøttelse af alternativer til benzin-bilismen f.eks. ved at skabe bedre muligheder for cyklisme og for brugen af elbiler. Rødovre Kommune skal næste år udvikle en ny cykelstrategi.
  • Bedre kollektiv trafik. Letbanen kommer til Rødovre Nord og forventes færdig i 2025. Rødovre Kommune arbejder for at styrke den kollektive trafik og få en metrolinje til det centrale Rødovre.
  • Bedre miljø omkring vejene. Der skal være grønne rabatter langs indfaldsvejene, der kan skabe mere biodiversitet i byen. På vejene skal der lægges støjreducerende slidlag, der kan nedsætte støjbelastningen for beboerne omkring vejene.
  • På den nye genbrugsstation vil der med tiden blive mulighed for direkte genbrug, så man som borger kan aflevere og afhente genstande, som har en genbrugsværdi.
  • Der er også fokus på økonomisk bæredygtighed og langsigtede investeringer. I stedet for at vente med at renovere kommunens bygninger og veje til de virkelig trænger, vil man investere i god tid. Det er både billigere for kommunen at renovere i tide, og det giver bedre rammer at være i.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Turbo på den lokale klimaindsats

    Turbo på den lokale klimaindsats

    Rødovre Kommune er netop blevet udvalgt til at være med i projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’. Dermed sætter Rødovre turbo på den lokale klimaindsats - kommunen skal være med til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til den internationale Parisaftale.

  • Flere solceller på kommunale bygninger

    Flere solceller på kommunale bygninger

    Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune har besluttet, at muligheden for at opsætte solceller skal undersøges hver gang, kommunen bygger nyt eller laver store renoveringer. Senest er der opsat solceller på plejehjemmet Ørbygård.

  • Rødovre skal være bedre for cyklisterne

    Rødovre skal være bedre for cyklisterne

    Kommunalbestyrelsen har netop besluttet, at cyklismen skal fremmes i Rødovre. Borgerne bliver indbudt til at være med til at lave en ambitiøs cykelstrategi. Der skal bl.a. være flere cykelstier, og livet skal gøres lettere for cyklisterne.

  • Stor rabat til grøn opvarmning

    Stor rabat til grøn opvarmning

    Det har stor betydning for den grønne omstilling i hovedstadsområdet, at fjernvarmen bliver udbygget. Men det er normalt en dyr fornøjelse for den enkelte husstand at blive sluttet til fjernvarmen. For at hjælpe den grønne omstilling på vej giver Rødovre Kommune nu 100 procent rabat på tilslutningen i det næste fjernvarmeområde. Det svarer til en rabat for den enkelte husstand på over 60.000 kr.

  • Rødovre deltager i Danmarks VILDESTE kommune

    Rødovre deltager i Danmarks VILDESTE kommune

    I efteråret fulgte mere end en halv mio. danskere med, da Hjørring Kommune lod græsset gro og gav naturen mere plads i DR-serien ”Gi’ os naturen tilbage”. Nu har Rødovre Kommune meldt sig ind i kampen for en rigere natur og bedre biodiversitet. Kommunen deltager i Miljøministeriets dyst ”Danmarks VILDESTE kommune”.