Gå til indhold
Ny børne– og ungepolitik i høring

Pressemeddelelse -

Ny børne– og ungepolitik i høring

Rødovre Kommune er ved at lave en ny børne – og ungepolitik, der skal styrke fagligheden, fællesskaberne og sundheden for det enkelte barn. Politikken er udarbejdet sammen med borgerne.

”Vi skal have et øget fokus på faglighed, sundhed og den sociale udvikling for børnene. Derfor er det vigtigt, at vi styrker fællesskabet og samarbejdet mellem alle de voksne rollemodeller i det enkelte barns liv - fra forældre til lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle. Den enkelte elev skal opleve respekt, nærvær og tillid i sin hverdag, og samtidig stimuleres til læring, kreativitet og udfoldelse i mangfoldige og forpligtende fællesskaber”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), formand for Børne – og Skoleudvalget.

Forslaget til den nye politik er resultatet af en proces, der startede med et borgermøde på Rødovregaard d. 26. september 2013, hvor borgere, ledere, politikere fra Børne- og Skoleudvalget samt ansatte i kommunen deltog. Det gav kommunalbestyrelsen en række gode og spændende forslag til det videre arbejde med politikken.

”Vi vil sikre, at børn og unge møder kompetente voksne i trygge, sunde og inspirerende rammer, da det er fundamentet for en god opvækst. Børn og unge skal i højere grad sikres medbestemmelse og lære, hvad det vil sige at deltage i et fællesskab - med alt hvad det indebærer af ansvar og indflydelse. Det er jo fremtidens demokratiske borgere, så hvorfor ikke klæde dem bedst muligt på til deres videre deltagelse i det samfund, de allerede er en del af?”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (S).

Der er lagt op til, at der bl.a. skal etableres en foreningsportal, der samler alle tilbud fra både kommunen og foreningerne, så det bliver endnu nemmere at finde et tilbud, der passer til den enkelte. Der vil blive arbejdet for at styrke skolernes samarbejde med erhvervslivet, kulturinstitutioner og de lokale foreninger. Målsætningen er at inddrage børn og unge som aktive deltagere og medproducenter til projekter og aktiviteter.

Børneperspektivet skal desuden tænkes ind i planlægningen af byens rum, legepladser, parker m.m.

”Bevægelse og motion er en vigtig forudsætning for børn og unges trivsel og indlæringsevne. Vi skal integrere leg og bevægelse i børn og unges hverdag – og derfor skal vi også sikre, at byens rum og grønne områder indbyder til aktivitet og bevægelse”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen (S).

Forslaget til den nye politik er i høring hos forældrebestyrelser samt relevante udvalg og råd i oktober og november.


Fakta

Der er seks overordnede temaer i forslaget til den nye politik

  • Læring & trivsel
  • Personlig & social udvikling
  • Sundhed & bevægelse
  • Børnekultur
  • Brobygning og netværk
  • Medansvar og indflydelse.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Flere børnetræer på vej

    Flere børnetræer på vej

    Rødovre Kommune har tilbudt 430 forældrepar at plante et træ for deres nyfødte barn. Ordningen startede op sidste år, hvor der blev plantet 88 nye ”børnetræer”.

  • Nye mål for Rødovres skoler

    Nye mål for Rødovres skoler

    Rødovres kommunalbestyrelse har sat nye mål, der skal bruges til at udvikle de lokale skoler. Det samlede karaktergennemsnit for alle skoler skal mindst være på landsgennemsnittet i alle fag, og alle elever skal opnå et karaktergennemsnit, så de kan optages på en ungdomsuddannelse.

  • Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Sådan bliver fremtidens folkeskole i Rødovre

    Der tegner sig nu et billede af, hvordan fremtidens folkeskole kommer til at se ud i Rødovre, når den nye folkeskolereform træder i kraft i august 2014. Børn og forældre kan bl.a. se frem til mere undervisning, meget mere motion og en kulturel dannelsesrejse, hvor alle børn kommer til at arbejde indgående med kunst og kultur.

  • Stor tilfredshed med Rødovres folkeskoler

    En ny brugerundersøgelse viser, at såvel elever som forældre er meget tilfredse med folkeskolerne og SFO’erne i Rødovre. Hele 77 procent af forældrene er overordnet set tilfredse med både børnenes skole og SFO – blot syv procent forholder sig negative. For eleverne er den overordnede tilfredshed med skolen på 70 procent.Formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Østergaard...