Pressemeddelelse -

GÅ GRATIS MED GUIDE GENNEM HISTORIENS LANDSKAB

Hver torsdag hele juli og august måned bliver det muligt at komme på en gratis guidet tur ud i det historiske landskab. Det sker, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer en række gratis sommervandringer i Lejreområdet. Vandringerne, som både begynder og slutter på Lejre Museum i Gl. Lejre, betoner samspillet mellem kultur, natur og motion og ledes af engagerede turledere med et stort lokalkendskab.

Fra sagnet om Bjovulf og fortællingen af Ledreborgs udvikling til historien om moderne parcelhushaver, der vokser frem mellem oldtidshøje - landskabet omkring Lejre er fuld af fortællinger om, hvordan mennesker har levet, kæmpet og indrettet sig her i området. Det er de fortællinger, som nu lirkes ud af bakker og dale, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer til gratis sommervandringer hele juli og august.

Alle vandringer begynder og slutter på P-pladsen ved Lejre Museum.
Efter vandringerne kan der købes kaffe og kage på Gl. Kongsgård (bestilles inden turens start), og man kan besøge udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” på Lejre Museum.

Program:

6. juli, kl. 11 I vikingernes fodspor

2 km vandretur i Lejrekongernes fodspor rundt om Gl.Lejre. Hør fortællingen om jernalderens og vikingetidens gravpladser øst for landsbyen og bebyggelserne vest herfor. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan nydes madpakke og købes kaffe og kage. Guide: Anni Larsen, Lejre Historiske Forening. Varighed: 1,5 time. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

13. juli, kl. 11 Stationsby, herregårdsanlæg og vandmøller

6 km vandretur over Lejre Stationsby til Ledreborg Park med fokus på landskabskultur, barokhave og vandmøller. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide:Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre Museumsforening. Varighed: 4 timer. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

20. juli, kl. 11 Åvandring omkring Lejre

3 km vandretur over middelalderens dæmning til Kornerup Å, Maglebro, Kongebro, Lejre Stationsby, Enghavebro og hjem over Hestebjerg. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Anni Larsen, Lejre Historiske Forening. Varighed: Ca. 2,5 time. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

27. juli, kl. 11 Rundt om Knapsø

5 km vandretur fra Gl. Lejre via Ledreborg Allé til Ledreborg Golf/Slot, rundt om Knapsø til Herthadalen og hjem over Mysselhøj til Gl. Lejre. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Karl Frandsen, Lejre Historiske Forening. Varighed: 3 timer. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

3. august, kl. 11 Projekt Ledreborg - et storslået udviklingsprojekt fra midten af 1700-tallet

4 km vandretur over Maglebro, Københavns Vandforsyning og Lejre Stationsby til Ledreborg Park, hvor der fortælles om Johan Ludvig Holsteins tanker om ”Ledreborgprojektet”. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre Museumsforening. Varighed: 3 timer. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

10. august, kl. 11 Vikinger, gudinder og herremænd

6 km vandretur fra Gl. Lejre til Herthadalen, Sagnlandet og Gevninge Overdrev. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Karl Frandsen, Lejre Historiske Forening. Varighed: 3,5 time. Mødested p-pladsen ved Lejre Museum.

17. august, kl. 11 Højene mellem husene

8 km vandretur langs Kornerup å til Lejre Stationsby og videre i de nyere parcelhusbebyggelser, hvor vi ser hvordan bebyggelserne er indpasset under hensyntagen til de mange oldtidshøje. Bl.a. besøges ”Hvilehøj”, der ligger i en villahave, og ”Børsen”, der ligger smukt og frit. Madpakkepause undervejs på en af højene. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Anni Larsen, Lejre Historiske Forening. Turens varighed: ca. 4 timer. Mødested: P-pladsen ved Lejre Museum.

24. august, kl. 11 Snogs Kilde og Hjortehallen

3 km vandretur til Snogs Kilde og Hjortehallen nordvest for Gl. lejre. Turen går over Mysselhøj, tæt forbi Sagnlandet Lejre, til Snogs Kilde og tilbage over stedet i den nordlige ende af Gl. Lejre, hvor sagnkongernes ældste hal er fundet. Undervejs fortælles om offerplads og sagnet om helten Bjowulf, der kom kong Roar til hjælp mod det dæmoniske uhyre Grindel. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide: Karl Frandsen, Lejre Historiske Forening. Turens varighed: 2,5 time. Mødested p-pladsen ved Lejre Museum.

31. august, kl. 11 Stationsby, herregårdsanlæg og vandmøller

6 km vandretur over Lejre Stationsby til Ledreborg Park med fokus på landskabskultur, barokhave og vandmøller. Madpakkepause undervejs. Efterfølgende mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage. Guide:Hans Jørgen Lych Larsen, Lejre Museumsforening. Varighed: 4 timer. Mødested: p-pladsen ved Lejre Museum.

Yderligere information i ferieperioden:

Fra 15. juli - 6. august kan yderligere information fås hos Lejre Museum på tlf. 46316537.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • natur
  • motion
  • kulturlandskab
  • vandretur
  • guidet tur
  • landskab
  • sommervandring
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535