JENS SKAL AFDÆKKE DE TIDLIGSTE MAGTSTRUKTURER I DANMARK

I en ny Ph.d.-afhandling vil arkæolog Jens Winther Johannsen fra ROMU udfordre den hidtidige opfattelse af, at det er var brugen af bronze, som banede vej for det lagdelte samfund i oldtidens Danmark.

Arkæologer er enige om, at oldtidens bønder engang var relativt lige. De havde samme størrelse huse, samme størrelse marker og nogenlunde samme antal husdyr. Men så skete der noget. Nogle slægter begyndte at få betydelig større rigdomme end andre.

“Man har typisk forklaret fremkomsten af disse førende slægter, med ankomsten af bronze. Man har altså forestillet sig, at adgangen til det bronze, og viden om hvordan man støbte det til våben og redskaber, har givet dem magt og rigdom,” forklarer arkæolog Jens Winther Johannsen, som netop har påbegyndt et Ph.d.-projekt der skal undersøge de allertidligste magtstrukturer i slutningen af bondestenalderen i Danmark.

Bronzealderen har efterladt os tusindvis af gravhøje med rige gravgaver, herunder utallige bronzegenstande. De mange bronzegenstande ledte til navngivningen af perioden, og det at man fandt dem i rige gravhøje gjorde, at arkæologerne satte lighedstegn mellem fremkomsten af bronze og fremkomsten af en samfundselite.

Men den teori vil Jens Winther Johannsen nu udfordre.

“Der er tegn på, at den sociale lagdeling begyndte allerede i bondestenalderen, før bronzen ankom til landet. Men her skal vi ikke kigge på gravene, men på boligerne. Der er nemlig spor af bondegårde fra bondestenalderen, som er betragteligt større end andre, med flere rum,” siger Jens Winther Johannsen.

Dykker ned i bondestenalderens bopladser

De store bondegårde tyder på, at nogle af stenalderens familier kunne akkumulere mere kvæg, korn og vinterfoder end andre familier, uden hjælp af bronze.

“Vi ved endnu ikke, hvordan de formåede at skabe sig disse relativt store rigdomme. Måske blev de bedre til at dyrke markerne, måske var de flere mennesket om arbejdet, eller også er der noget helt tredje på spil,” siger Jens Winther Johannsen.

I sit Ph.d. vil han granske tidligere fund fra bondestenalderens bopladser, primært fra østdanmark:

“Jeg vil både kigge på husenes størrelse, og undersøge sporene af hvad de levede af, dvs korn, dyreknogler fra husdyr og jagt, eller muslingeskaller og spor efter fiskeri,” siger Jens Winther Johannsen.

Derudover vil arkæologen kigge på genstande, der er relateret til landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, såsom flintsegl, vævevægte, lerkar og pilespidser.

“Det er puslespilsbrikker der tilsammen skaber et billede af, hvad der gjorde dem velstående og magtfulde. Og forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark,” siger Jens Winther Johannsen

Over de næste par år dykker Jens ned i udgravningsrapporter og fund fra bondestenalderen i Østdanmark og skriver løbende tidsskriftartikler. Ph.d.-projektet forventes afsluttet i 2023.

Jens Winther Johannsens Ph.d.-afhandling er støttet af Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Møller-Clausens Fonden og Kulturministeriets Forskningsudvalg og er et samarbejde mellem ROMU og Moesgaard Museum.