Pressemeddelelse -

Kæmp under orkernes banner eller menneskets flag!

Nu kan børn og unge få et fascinerende indblik i fantasyens verden, når Frederikssund Museum inviterer til liverollespil sammen med Eventyrriderne d. 29. juni til 1. juli. 

Siden Ringenes Herre-trilogien blev filmatiseret i 2001 har fantasy-genren fået et gevaldigt løft. Med computerspil som World of Warcraft og tv-serier som Game Thrones er fantasy-genren rykket ind i danskernes stuer, og flere er begyndt at dyrke universet selv. Derfor inviterer Frederikssund Museum til liverollespil i skolernes sommerferie, hvor børn i alle aldre kan få lov at blive orker, riddere eller magikere for en stund.

Arrangeret af Eventyrriderne

I samarbejde med eventfirmaet Eventyrriderne, der har specialiseret sig i liverollespil, inviteres børn til tredages workshop på Frederikssund Museum, hvor du kan prøve dine evner af i eventyrlige rammer. På tre dage lærer du alt om rollespil – fra spillets regler og roller til hvordan du laver dit eget rollespils-våben. Den sidste dag spiller du selv den rolle, du har skabt i rolleworkshoppen. Her får børnene udleveret kostume, bliver sminket og inddelt i hold, og sammen bliver de sendt ud på en eventyrlig mission.

Arrangementet koster 100 kroner for alle tre dage. Tilmelding sker via mail på daniel@eventyrriderne.dk.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sommerferie
  • sommer
  • ferie
  • rollespil
  • magi
  • ridder
  • ork
  • frederikssund museum

Frederikssund Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events