Pressemeddelelse -

Færgegården inviterer til en meditativ rejse under overfladen

F*YOGA på Færgegården den 17. november tager dig med på en afspændende og eventyrlig rejse i fjorden. Det foregår kl. 17-18 og igen 19-20, hvor yogainstruktør og historiefortæller Anna Bove tager deltagerne med på opdagelse i livet under vand

Der var fulde huse, da Færgegården sidst inviterede til F*YOGA på Færgegården den 3. november, og deltagerne tog sig en pause fra dagligdagen til lyden af vandets brusen og Anna Boves blide og rolige stemme.

Nu gentager museet successen den 17. november og museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen, glæder sig:

”F*YOGA er en sammentrækning af ”fjord” og ”yoga”. Med F*YOGA vil vi gerne tilbyde en lille genopladningspause fra hverdagens stress og jag ved at formidle fjorden og dens fantastiske dyreliv og kulturhistorie på en meget anderledes og indlevelsesrig måde.”

Gennem meditative fortællinger og afstressende, liggende yin yoga vil Anna Bove, som er fortæller og yogainstruktør, guide deltagerne ned under havoverfladen. På en eventyrlig og samtidig afslappende rejse, vil de blive klogere på livet under vand – og samtidigt helt afstressede.

Kom med derned, hvor to do-listen forsvinder

Under overfladen kan du bl.a. møde silden i dens sagnomspundne verden – og blive en del af dværgkongens blodrusende liv. Omsluttet af vandet forsvinder livet over fjorden for en kort stund.

Og som Line Jandoria Jørgensen siger, er det jo netop det, fjorden kan: bringe os helt væk fra to do-listen:

”At dykke ned under overfalden – både fysisk og under meditationen – giver os adgang til en helt anden verden. En verden hvor by- og trafikstøj forstummer i vandets stilhed, en verden uden forpligtigelser, og samtidig en verden med et mylder af liv og kulturhistorie, de færreste er godt bekendt med, selvom de passerer fjorden hver dag. Yin yogaens afspændende stillinger og meditationens afstressende virkning går rigtig godt i spænd med oplevelsen af at være ”væk” under vandets overflade. Og der er så mange fantastisk spændende (kultur)historier om fjorden og dens dyreliv, at man netop kan forsvinde helt ind i den verden for en kort stund.”

Bliv strakt ud, stresset af og få et sanseligt indblik i fjorden og dens dyr.

Rejsen er for alle, som har mod på et afspændende fjordeventyr. Det kræver ingen erfaring med hverken yoga eller meditation at deltage. Museet stiller både yogamåtter og tæpper til rådighed. Du er også velkommen til at tage egen yogamåtte og tæppe med.

Vi glæder os til at tage på eventyr med dig!

Tid, pris, sted:

17. november kl. 17.00-18.00 eller 19.00-20.00

60 kr. Billetter købes på Billetto.dk (anbefalet alder: fra 12 år)

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • fjord
  • yoga

Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Line Jandoria Jørgensen

Museumsinspektør Frederikssund Museum, Færgegården 46 31 81 51

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535