Pressemeddelelse -

KOM MED TILBAGE TIL DE BRØLENDE 20'ERE

Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.

7. august 2021 byder Færgegården op til dans. Det foregår ved en stemningsfuld aften i museumshaven, som kommer til at stå i 1920’ernes og jazzens tegn.

Vi skal både skal udforske musikken, dansen og moden fra et af de mest frigjorte og farverige årtier i kulturhistorien.

Medbring din egen mad og nyd en sommeraften, hvor det populære ”Blå Mandag Jazzband” spiller, og hvor vi, sammen med danser og musikekspert Per (Rock) Mogensen, vil kaste os over jazzens historie.

Per (Rock) Mogensen vil også underholde og guide de interesserede gennem dansetrin fra 1920’erne, som vi kan afprøve resten af aftenen til de lystige toner fra ”Blå Mandag Jazzband”.

Vi skal desuden udforske de brølende 1920’eres hverdag og fest - gennem årtiets fascinerende mode og beklædningshistorie. Den måde vi klær’ os på afspejler ofte de dybere kulturelle og samfundsmæssige tendenser, der præger tiden. Modehistoriker Frederikke Heick vil tage os med på dén rejse gennem et farverigt mellemkrigstidsmodeshow. Kom gerne selv i dit flotteste 1920’er inspirerede outfit.

AFTENENS PROGRAM

16.00 Museet åbner for aftenens arrangement

16.15 – 16.45 Historisk modeshow – 1920’erne fortalt gennem vores klær’

17.00 – 17.45 Fortælling om jazzens kulturhistorie med musikeksempler

18.00 – 18.45 Blå Mandag Jazzband spiller

19.00 – 19.30 Danseundervisning i tidens trin

19.45 – 20.30 Blå Mandag Jazzband spiller

20.45 – 21.30 Blå Mandag Jazzband spiller

Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven. Drikkevarer kan købes på museet.

Tilmelding og coronapas nødvendigt.

NB! Hele arrangementet foregår udenfor. Husk praktisk tøj og evt. et tæppe.

Tid, pris og sted

Lørdag den 7. august kl. 16.00-22.00

Gratis 0-18 år, 100 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sommerferie
  • romu
  • frederikssund museum
  • musik
  • historie
  • ferie

Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Line Jandoria Jørgensen

Museumsinspektør Frederikssund Museum, Færgegården 46 31 81 51

Relateret materiale