Pressemeddelelse -

KULTURMINISTEREN MØDTE MUSIK- OG UNGDOMSKULTUREN

Torsdag besøgte kulturminister Bertel Haarder og en delegation RAGNAROCK - der er en del af Museumskoncernen ROMU. Besøget er led i en to-dages kulturarvstur rundt på udvalgte kulturinstitutioner på Sjælland.

Torsdag eftermiddag var kulturminister Bertel Haarder på besøg på RAGNAROCK. Sammen med en delegation bestående af medlemmer fra hans departement og den øverste ledelse i Slots- og Kulturstyrelsen er kulturministeren på kulturarvstur, hvor han skal besøge en række udvalgte kulturarvslokaliteter hos udvalgte kulturinstitutioner på Sjælland. Besøget på RAGNAROCK var derfor en kærkommen mulighed for ministeren, der endnu ikke har besøgt museet.

"Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage ved den officielle åbning tilbage i april, så derfor var det nærliggende for mig at besøge museet, når jeg nu havde muligheden. Det er interessant, at den musik, der går igen i udstillingen, er den samme, som det der var interessant, da jeg var ung," siger Bertel Haarder

RAGNAROCK søger at fortælle Danmarkshistorien gennem musikken og ungdomskulturen. Det er derfor ligeledes et museum, der henvender sig til et yngre publikum, og det sprang i øjnene hos ministeren.

"Det er ikke bare ungdomsvenligt, det er også børnevenligt. De interaktive muligheder gør, at oplevelsen forlænges, og man er nødt til at komme igen, da man umuligt kan nå at prøve det hele på én gang," siger kulturministeren.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • kultur
  • minister
  • kulturminister
  • kulturarv

RAGNAROCK er en del af museumskoncernen ROMU, der udgøres af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale

Relaterede events