Pressemeddelelse -

LØVEJAGTEN PÅ ROSKILDE MUSEUM

Roskilde Museum inviterer i sommerferien til en safari for hele familien, baseret på den verdenskendte stumfilm, Løvejagten. Filmen er optaget på Elleore i Roskilde Fjord og havde premiere for over 100 år siden.

”Løvejagten” er navnet på en af de allerførste film, der blev lavet i Danmark. Den er lavet for mere end 100 år siden, i 1907, og blev verdenskendt, da den fik premiere året efter. 

Den handler om to mænd, der er på løvejagt i Afrikas jungle. De ser en masse vilde dyr – og ved at følge løvernes spor finder de dem til sidst. Det sjove ved den historie er, at den slet ikke er optaget i Afrika. Den er optaget på en lillebitte ø ude i Roskilde Fjord!

Denne sommer kan børn og deres voksne komme på løvejagt på Roskilde Museum - på en spændende safari gennem filmen og dens historie. Det er en tur, der kræver præcision, hurtige reaktioner, god dømmekraft og rolige hænder – præcis som det gjorde for dem, der tog på løvejagt for 100 år siden. Og hvem ved – måske kan man møde ægte løver undervejs? 

Museet sørger for den helt rigtige safari-udrustning til turen. Undervejs vil der være masser af sjove, lærerige og kreative oplevelser for hele familien.

Aktiviteterne tilbydes også til institutioner med mulighed for at komme i grupper før almindelig åbningstid.

Tid, pris, sted:
3., 4. og 5. samt d. 10., 11. og 12. juli. Alle dage kl. kl. 10-14
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Aldersgrupper 7-12-årige.
Pris: Gratis for børn

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • safari
  • film
  • filmhistorie
  • løvejagten
  • roskilde
  • roskilde fjord
  • elleore
  • løvejagt
  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535