Pressemeddelelse -

MUSIKÅRETS ØJEBLIKKE 2018 - LYT TIL ÅRET DER GIK

Vi springer nisserne over og rykker direkte frem mod nytår, når vi inviterer til RAGNAROCKS version af ”Året der gik” med GAFFAs musikanmelder Finn P. Madsen onsdag den 5. december kl. 19.

Med sig på scenen har Finn P. Madsen en stak vinylplader og pladevender Christian Winther fra Jungle Records. Sammen sætter de spot på årets 10 bedste udenlandske albums og 3 danske albums inden for alternativ rock, indie, singer/songwriter og americana - alt sammen assisteret af vores eventscenes fantastiske lydanlæg.

2018 blev året, hvor minimalist-trioen Low kørte deres genkendelige lydbillede gennem en blender og hakkede det til atomer med albummet ’Double negative’. Og hvor den new zealandske crooner Marlon Williams med sin enorme vokalvidde og sin retro-sound overrumplede anmelderhjerter på Roskilde Festivalen og med udgivelsen ’Make way for love’.

Musikken spænder vidt, posen med album rystes godt, og du kan forvente at blive inspireret, nørde musik, få gode fortællinger og lytte til fantastiske udgivelser, der sagtens kan måle sig med dem, der topper de store musikmagasiners hitlister.

Læn dig tilbage i de bløde sækkestole, nyd den gode lyd og bliv klogere på musikåret, der gik!

Arrangementet er gratis, når først du har købt billet til udstillingen.

Tid, sted pris

5. december 2018, kl. 19-21
95 kr. (entre til udstillingen) - billetter kan købes på billetto.dk eller i museumsbutikken.
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • jungle records
  • finn p. madsen
  • singer/songwriter
  • indie
  • americana
  • musik
  • året der gik
  • gaffa
  • museum ragnarock
  • vinyl

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Mia Ramsing

Formidlingsinspektør 22 27 80 61