Pressemeddelelse -

Ny sanselegeplads indviet på Frederikssund Museum

Frederikssund Museum indviede i dag den nye sanseplads, Historieviften. Legepladsen blev åbnet af formand for fritidsudvalget Morten Skovgaard og 50 børnehavebørn fra to af kommunens børnehuse.

Historieviften er Frederikssund Museums nye sanselegeplads, som i dag blev officielt indviet af formand for fritidsudvalget i Frederikssund Kommune, Morten Skovgaard.

"Det er kulturhistorien som er omdrejningspunktet for denne nye unikke sanselegeplads. For historien er også børnenes. Denne nye legeplads er et interessant og vigtigt skridt i udviklingen af vores lokalsamfund, og Historieviften giver et godt billede på, hvor Frederikssund Museum bevæger sig hen i fremtiden, hvor samspillet mellem menneske og fjord kommer til at spille en central rolle," sagde Morten Skovgaard i sin tale. 

Legepladsen er skabt af museumsgruppen Muserum, og formålet er en sanselig oplevelse, hvor de helt små kan opleve og sanse deres egen historie. 

50 børn legede sig gennem historien

Efter Morten Skovgaards indledende tale blev legepladsen indviet af 50 børn fra børnehusene Skuldshøj og Lærkereden. På legepladsen kan børnene kravle og hoppe sig hele vejen fra oldtiden, over vikingetiden i det store vikingeskib og helt op til nyere tid. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • børn
  • historie

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt