På sporet af Konge Erik Ejegod! Særomvisning i arkæologiske udgravning i Slangerup

I forbindelse med arkæologisk udgravning af kirkegård fra 1100-tallet midt i Slangerup by, inviterer ROMU til særomvisning i udgravningen d. 29. maj, kl. 16:00- 17:00. Billetter til omvisnngen koster 50 kr. og købes på billetto.dk. 

Frem til udgangen af maj måned 2019 udgraver et hold af arkæologer fra ROMU dele af en kirkegård fra den helt tidlige middelalder i Slangerup. ROMUs arkæologer regner med at skulle udgrave omkring 50 grave, de fleste af dem formentlig fra 1100-tallet.

Kirkegården, der ligger i det centrale Slangerup, har med alt sandsynlighed har hørt til den store frådstenskirke, som kong Erik Ejegod fik bygget i Slangerup i årene omkring 1095, og hvis rester er udgravet ved flere lejligheder lige syd for den aktuelle udgravning.

Kirken kommer fra slutningen af 1100-tallet til at indgå i et kloster, som efter reformationen i 1536 blev revet ned. Både kirke, kloster og kirkegård fortæller om Slangerups særlige betydning i den tidlige middelalder.

På omvisningen vil arkæolog og udgravningsleder Nadja Mortensen fortælle om udgravningen, de fund der er gjort og hvad de kan fortælle om Slangerup i den tidlige middelalder.

Tid, sted og pris

Onsdag den 29. maj kl. 16:00 – 17:00

Mødested: Kirketorvet 6, Slangerup

Deltagelse koster 50 kr. Billetter kan købes på billetto.dk

Baggrund:

Skriftlige kilder fortæller, at Erik Ejegod som konge (1095-1103 e.Kr.) lod en kirke opføre på sit fødested i Slangerup. Der var tale om en ca. 50 meter lang frådstenskirke, som kunne måle sig med de største kirker af denne type i Europa på dette tidspunkt. I 1175 blev kirken en del af et nonnekloster, som fungerede frem til reformationen i 1536, hvor bygningerne blev revet ned.

Tidligere arkæologiske udgravninger i området har bekræftet, at der har ligget en stor frådstenskirke i Slangerup, og ud fra udgravningernes resultater har det været muligt at rekonstruere kirkens grundplan. I dag er der ingen synlige spor efter kirken, men kirkens fundmenter er stadig bevaret under de nuværende huse i Svaldergade.

I forbindelse med kirken har der også været en kirkegård. Det fulde omfang af kirkegården kender vi ikke, men arkæologiske undersøgelser har påvist et større antal grave i Svaldergade, nord for kirken.

I øjeblikket er arkæologer fra ROMU i gang med en undersøgelse af et udsnit af kirkegården umiddelbart nord for de tidligere undersøgte områder.

Indtil videre har undersøgelserne afsløret ca. 40 grave, som indeholder skeletter fra både mænd og kvinder og individer i alle aldre inklusiv helt små børn.

Museets arkæologer er endnu ikke sikre på hvilken del af kirkens brugsperiode gravene stammer fra, men arkæologerne forventer, at de fleste kan føres tilbage til begyndelsen af 1100-tallet, før klosteret.