Pressemeddelelse -

RAGNAROCK TAGER GASOLIN' OG COVERNUMRENE UNDER KÆRLIG BEHANDLING

Gasolin’ havde gennem hele deres karriere Christianshavns med sig, og deres tekster er fulde af eksempler fra deres hverdag og deres samtid. Men hvad sker der med sangene, når de pludselig bliver fortolket af andre kunstnere, på helt nye måder? Det og meget andet vil blive diskuteret til RAGNAROCKs sidste Rabalder Talk onsdag den 4. november kl. 19.00 med Michael Carøe, Henrik Smith-Sivertsen og Julie Bundgaard.

Coverbegrebet var helt nyt i dansk sammenhæng, da Gasolin’ slog igennem. Siden har deres musik været både spillet og fortolket et hav af gange, og selv i højskolesangbogen møder vi hittet ”masser af succes” fra 1975. 

Gasolin’s sange er i dén grad Gasolin’-sange, og det er meget hørbart i senere coverversioner”, fortæller aftenens ene paneldeltager musikhistoriker Henrik Smith-Sivertsen. ”De er så meget lyden af ungdommen i 1970’erne, og de mange coverbands, der gennem tiden har levet af at spille Gasolin’s sange, gør netop alt, hvad de kan, for at få det til at lyde som Gasolin’. Andre versioner er oftest ment som en hyldest til Danmarks største rockorkester nogensinde”.

Henrik Smith-Sivertsen er musikhistoriker, og den slags har det med at se tingene i et større perspektiv. Det gælder også her. Derfor kan publikum godt forberede sig på en underholdende tur tilbage i tiden for at forstå Gasolin’s betydning i det store billede. 

Aftenens anden paneldeltager er musiker, skuespiller og entertainer Michael Carøe der i øjeblikket er aktuel med sit GasOrleans band, der kombinerer Gasolin’s stærke tekster med funky New Orleans rytmer. Aftenen bliver modereret af den musikkyndige radiovært Julie Bundgaard.

Der vil i modsætning til de forudgående Rabalder Talks, ikke være livemusik under dette arrangement. Aftenen bliver i stedet krydret med en masse gode videoer, musik og billeder.

Rabalder Talks

Arrangementet er det sidste i serien Rabalder Talks, hvor et emne fra udstillingen ”Så kom med mig! – Gasolin’ 1969-78”, bliver udfoldet gennem debat, musik og gode historier. I bedste talkshow-stil leverer veloplagte gæster nye perspektiver og fængende fortællinger om Danmarks største rockband: Gasolin’. De to foregående arrangementer i rækken har handlet om kvinderne i Gasolin's univers og om drømmen om at slå igennem i udlandet.

Tid, pris, sted:

4. november 2020, kl. 19.00-21.00

Pris: 170 kr.

Billetter kan købes på billetto.dk

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.

OBS: UDSTILLINGEN ER LUKKET UNDER ARRANGEMENTET.

Grundet Covid-19 vil der ikke være frit pladsvalg. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • gasolin'
  • michael carøe
  • henrik smith-sivertsen
  • rabalder talks
  • julie bundgaard

Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Tine Moberg

Projektmedarbejder +45 46 31 65 00

Relateret materiale