Pressemeddelelse -

ROSKILDE MUSEUM OG RAGNAROCK LANCERER GRATIS FILMAFTENER

Hvad enten du er til musik, historie eller begge dele, så kan du få en gratis og anderledes filmoplevelse på RAGNAROCK og Roskilde Museum, når de to museer inviterer til månedlige filmaftener.

Er du vild med historiske klassikere eller moderne kostumedramaer? Måske er Ulrik Wivels anmelderroste dokumentar 'Roskilde' om Roskilde Festival mere dig? Lige meget hvad du er til, så kan du få dig en filmoplevelse ud over det sædvanlige, når RAGNAROCK og Roskilde Museum lancerer månedlige filmaftener den anden onsdag i hver måned. Fælles for begge steder er overraskelsen - du ved aldrig, hvilken film du skal se. Arrangementerne er gratis, og fyldes op ved først-til-mølle.

På Roskilde Museum indledes alle filmaftener med en kulturhistorisk introduktion – film er nemlig rigtig gode til at fortælle historier.

"I alt fra gamle klassikere til moderne storproduktioner skal vi se på, hvordan historien præsenteres gennem filmlærredet og nyde de historiske fremstillinger. Filmens verden har gennem tiden givet vidt forskellige bud på den historiske virkelighed, og mange film er gået over i historien i en sådan grad, at de faktisk opfattes som historieskrivning i sig selv," siger museumsinspektør Astrid Orsleff Hansen.

Starter i 1900-tallet

På RAGNAROCK vises første film d. 12. oktober kl. 20, mens Roskilde Museum allerede d. 14. september blænder op for den første film, en sprudlende kærlighedshistorie, der foregår i England på Edward d. 7.s tid. En periode, der af mange er kendt og elsket fra tv-serien ’Downtown Abbey'.

Begge steder er restauranten åben, hvor du kan købe drikkevarer og snacks, og på Roskilde Museum kan du købe nostalgiske godter tilpasset filmenes historiske temaer hos museets helt egen ”cigaretpige”.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • roskilde museum
  • museum ragnarock
  • film
  • filmoplevelse
  • filmaften
  • historie
  • musik
  • dokumentar
  • fiktion

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Relateret materiale

  • HISTORISKE SALONER PÅ ROSKILDE MUSEUM

    Igen i efteråret blænder Roskilde Museum for de populære historiske saloner. Efterårets tre saloner har fokus på henholdsvis 70'erne, gastronomi og et eksklusivt sneakpeak ind bag kulissen, når der skal laves nye udstillinger.

  • LIVET I SOVJET, HISTORIEN OM MAGASIN DU NORD OG CARLSBERGFRUEN

    I efteråret blænder Roskilde Museum op for en række unikke historiske foredrag, hvor inspirerende foredragsholdere tager gæsterne med tilbage i tiden og gennem personlige beretninger sætter spot på historiske nedslagspunkter.

  • MORD, MYSTIK, MUSIK OG MOS I EFTERÅRSFERIEN

    Efterårsferie er lig med masser af spændende arrangementer på ROMU's besøgssteder i Roskilde, hvor du bl.a. kan komme i kontakt med din indre fan, opklare mordmysterier og skyde æbler med en armbrøst.

  • FYRAFTENSFOREDRAG PÅ RAGNAROCK

    Den første torsdag i måneden kan du nyde en fyraftensøl og komme med bag kulissen, når der stilles skarpt på museets udstillingstemaer.

Relaterede events