Pressemeddelelse -

SYNG SOMMEREN IND PÅ ROSKILDE MUSEUM

På årets første sommerdag inviterer Roskilde Museum til en morgen med fællessang fra Højskolesangbogen.

Det foregår under ledelse af Michael Lindberg, der er uddannet sanger fra Det. Kgl. Teater. I dagens anledning sidder han dog ved tangenterne og vil spille os gennem fællessangen.

Der vil være en række klassikere på tapetet, og der vil også være mulighed for at komme med egne ønsker og sætte sit præg på morgenens repertoire. 

En af de sange, som med sikkerhed kommer vil blive sunget på museet d. 1. juni er den afholdte sommersang ”Nu lyser løv i lunde” – som summer af tidlig sommer. Teksten er et digt fra 1892 af Johannes Jørgensen, og det blev oprindeligt skrevet til et grundlovsarrangement. Den smukke melodi kom først til i 1921, hvor Carl Nielsen satte noder til.

Fællessang og demokrati

Fællessangen får en særlig betydning med Grundlovens indførelse i 1849. Grundloven giver blandt andet foreningsfrihed og forsamlingsfrihed. I kølvandet opstår utallige foreninger, skoler og interessefællesskaber, som alle bruger fællessangen som en samlende kraft. Fællessangen understøtter nemlig det demokratiske projekt, for i sangen er alle lige. Stemmerne forenes i en fælles røst. Den skaber fællesfølelse og indre sammenhold. 

Sangbøger og fællessang har siden været faste indslag til sammenkomster og møder i foreninger og forsamlinger. I højskolebevægelsen spiller fællesangen en helt særlig rolle, så derfor stiller vi naturligvis højskolesangbøger til rådighed. 

Kom og få varmet stemmebåndene op til demokratiets festdag d. 5. juni og få genopfrisket de mange, skønne sommersange!

Museet byder på kaffe og te til at varme stemmen op med – og et stykke wienerbrød til at holde energien oppe! 

Tid, pris og sted

1. juni, 9-10
Gratis
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • sammenhold
  • fællesskab
  • grundlovsdag
  • fællessang
  • michael lindberg
  • højskolesangbog
  • morgensang
  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535