Pressemeddelelse -
Auto-Shop i Holbæk bliver JAC-forhandler og tilbyder dermed alle mærker fra RSA Danmark
Auto-shop i Holbæk har gennem mange år været forhandler af RSA-mærkerne Maxus og KGM. Nu starter forhandleren i Holbæk også salg af mærket JAC, og dermed tilbydes alle tre mærker, som RSA Danmark er importør af.
Udover Maxus og KGM har Niels og Kim Petersen, far og søn, gennem knap 50 år været forhandler af Nissan. De to har dog ikke ønsket et fortsat samarbejde med Nissan, grundet de meget høje krav til eksempelvis butiksindretning, der er på de større mærker. Og da man allerede havde et godt samarbejde med RSA Danmark om mærkerne Maxus og KGM, faldt det helt naturligt, også at begynde salget af det tredje mærke, som RSA Danmark har startet importen af i 2024.
Allan Hagelskjær, salgschef for RSA Danmark udtaler i den forbindelse, at ”omkostningsniveauet for at være RSA-forhandler er helt anderledes lavt end hos andre importører. Vi har været gennem et par turbulente år, så vi skal sikre os, at det fremover bliver attraktivt at være RSA-forhandler rundt om i Danmark. Derfor er det også dejligt for os, at en lokal og vellidt bilforretning som Auto-Shop Holbæk, vælger at gå all-in med alle vores mærker”
Bilhusets første model fra JAC-familien bliver lanceringen af JAC E30X, hvor de første slutsedler såmænd allerede er indgået. Det er en mindre og smart elbil, som passer godt i det stærkt voksende elbilsmarked, hvor der efterhånden begynder at komme flere biler i de mindre segmenter, der passer godt som husets anden bil, eller til unge mennesker der skal have deres første bil. Priserne starter fra 189.995 for en flot og veludstyret bil.
”Her er det ikke bare biler med mennesker…”. Hos Niels og Kim er det i stedet mennesket der kommer forud for bilen, og det kan man tydeligt mærke i forretningen, hvor det er tydeligt at se, det er en familievirksomhed der kender sine kunder. Derfor har de også en stor tro på, at det nye bilmærke bliver et reelt og godt alternativ til mange af de biler de allerede har kørende blandt deres mange gode kunder gennem mange år.
Om JAC Motors
JAC blev etableret i 1964 og producerer både personbiler og erhvervskøretøjer. JAC er en af verdens største producenter af elbiler og sælger over en halv million køretøjer om året (både elektriske og fossile køretøjer). Gennem årene har virksomheden etableret joint ventures med store virksomheder som Volkswagen og NIO.
Siden starten har JAC udviklet sig fra at være en producent af lastbiler til at blive en stor teknologivirksomhed, der udvikler personbiler, erhvervskøretøjer, motorer og elektriske drivlinjer.
Om RSA
RSA er importør for seks bilmærker i 13 lande og har over 300 forhandlere. Som en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke brands på flere markeder.
Med samarbejdet mellem RSA og JAC har virksomheden taget endnu et skridt ind i fremtidens bilindustri med implementeringen af det fuldelektriske udvalg af nuværende og fremtidige modeller.