Pressemeddelelse -
JAC Danmark sænker prisen på JAC e-JS4 til 239.990,- kroner.
JAC Danmark meddeler i dag, at de sænker prisen på den elektriske JAC e-JS4 fra 279.900 kroner til kun 239.990 kroner.
"Vi er glade for at kunne tilbyde danske bilkøbere en elektrisk og fuldpakket SUV til en så
konkurrencedygtig pris. Her har man mulighed for at få sig en helt ny familiebil med imponerende
rækkevidde på hele 433 km uden at tømme pengepungen," siger Allan Hagelskjær, salgschef hos JAC
Danmark. Han tilføjer, at en elbil med en lignende rækkevidde typisk har en pæn højere pris.
JAC e-JS4 er en mellemstor, støjsvag og kraftfuld familie-SUV med en rækkevidde på 433-589 km (WLTP
kombineret /by) med plads til 5 personer. Batteripakken er på 65,7 kW, 3-faset opladning og
varmepumpe er standard.
Anhængervægt
JAC e-JS4 kan tilkøbes med anhængertræk. Her er det faktisk muligt at trække helt op til 1.200 kg.
”Mange elbiler kan ikke leveres med anhængertræk, så dette er vi specielt glade for at kunne tilbyde
vores kunder” siger Allan Hagelskjær videre.
Et flot udstyrsniveau
På ydersiden har JAC e-JS4 et smart look med moderne linjer. Indvendigt er den rummelig og
komfortabel med blandt andet en 10,25" touchskærm, klimaanlæg og fartpilot. Sæder i læderlook er
standard og der er varme i forsæderne.
Udstyrslisten er omfattende, og består blandt andet af et elektrisk panoramasoltag, 360 graders
kamera, Apple CarPlay/Android Auto – for blot at nævne nogle få. Det store bagagerum på 450 liter
opfylder behovet for de fleste familier.
JAC Danmark lancerede for få måneder siden den lidt mindre JAC E30X, og samlet er de to modeller
perfekt til det danske marked for elbiler, hvor de fleste kunder ønsker en bil med et højt udstyrsniveau til
en fornuftig pris.
Der ydes en fabriksgaranti på 5 år eller 100.000 km, og en garanti på batteriet på 8 år eller 150.000 km.
Bilerne er på vej. og lander indenfor kort tid ude hos forhandlerne.
Om JAC Motors
JAC blev etableret i 1964 og producerer både personbiler og erhvervskøretøjer. JAC er en af verdens største
producenter af elbiler og sælger over en halv million køretøjer om året (både elektriske og fossile køretøjer).
Gennem årene har virksomheden etableret joint ventures med store virksomheder som Volkswagen og NIO.
Siden starten har JAC udviklet sig fra at være en producent af lastbiler til at blive en stor teknologivirksomhed, der
udvikler personbiler, erhvervskøretøjer, motorer og elektriske drivlinjer.
Om RSA
RSA Danmark er importør af JAC, Maxus og KGM til Danmark, Grønland og Færøerne. RSA Danmark er en del af
RSA, som er en nordeuropæisk bilimportør af personbiler og varevogne med hovedkontor i Norge.
RSA er en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936, og er importør for i alt 6 bilmærker til de
nordeuropæiske lande med afdelinger i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Norge.