Pressemeddelelse -
KGM Musso EV er Danmarks mest sælgende pickup
KGM Musso EV er blevet Danmarks mest sælgende pickup. I årets to første måneder er der leveret i alt 36 KGM-pickups, hvilket svarer til mere end en tredjedel af det samlede pickup-salg på det danske marked i perioden.
Dermed har koreanske KGM indtaget førstepladsen i pickup-segmentet og markerer samtidig et gennembrud for elektriske pickups i Danmark.
”Det er et stærkt resultat og et klart signal fra markedet. Musso EV kombinerer klassiske pickup-egenskaber med elektrisk drivlinje og attraktive garantivilkår. At vi allerede nu sidder på over en tredjedel af markedet, viser, at produktet rammer rigtigt,” siger Allan Hagelskjær, salgschef hos RSA Danmark.
KGM Musso EV tilbyder nu en anhængervægt på op til 2.300 kg, hvilket styrker modellens position over for både erhvervskunder og private med behov for høj trækkapacitet.
Modellen er desuden dækket af 10 års batterigaranti eller 1.000.000 km samt 7 års garanti eller 150.000 km på bilen – markedsledende garantier i pickup-segmentet.
En varebilsudgave af Musso EV lanceres inden for kort tid, hvilket forventes at øge interessen yderligere i erhvervssegmentet.
Læs mere om modellen her: https://kgm-auto.dk/modeller/m...
Om KGM
KGM er Koreas tredjestørste bilproducent med rødder tilbage til 1954. Mærket har mangeårig erfaring inden for SUV- og pickup-segmentet og har i de senere år styrket fokus på elektrificering. I Danmark tilbydes aktuelt to modeller, og modelprogrammet udvides løbende.
Om RSA Danmark
RSA Danmark er importør af KGM til Danmark. RSA er en nordeuropæisk bilimportør af person- og varebiler med hovedkontor i Norge, og øvrige afdelinger i Sverige, Finland, Island, Tyskland og Polen.
RSA er en privatejet virksomhed med en historie, der går tilbage til 1936. RSA er importør for Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC og KGM til i alt 10 lande, hvor RSA har opbygget et solidt forhandlernetværk med over 300 forhandlere.